- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
400

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Barndomserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sophus Bugge.
Min morfars hus var det nærmeste ved «Skottebryggen»
paa nedsiden af Storgaden. Det blev efter min morfars død
solgt til toldvæsenet. Det var anseligere end de fleste huse om
kring, derved at det var bygget af sten. Fra gaardsrummet førte
en bred stentrappe op til anden etage. Man kom ind i et for
værelse, hvor der stod en billard. Dette forværelse kaldtes
«Delen», et plattysk ord, som jeg ellers ikke har hørt i Norge.
Vi var regelret hos min morfar hver søndag fra middagen af.
Om sommeren blev, efter at kaffen var drukket, en stor gammel
kaleschevogn forspændt med to røde danske heste. Saa gik
turen ud til min bedstefars yndlingssted Yttersø, der ligger lidt
ovenfor Laagens udløb og som i min barndom var omgivet
af to store frugthaver. Jeg mindes endnu et selskab inde i
min bedstefars gaard paa hans sidste fødselsdag, og jeg kan
nogenlunde se, i hvilken orden endel af de gamle herrer sad
ved bordet. Blandt dem var flere ret originale personer.
Krigskommissær Sebbelow, som ansaa sig seiv for en stor
finansmand. Major Chemnitz, som morede sig ved at blive
anset af almuen for en troldmand. Naar noget var stjaalet i
byen, blev det som oftest meldt til Chemnitz, og da vovede
tyvene ofte ikke andet end at bringe sagerne tilbage. Jeg
mindes at have været paa en auktion efter ham, og iblandt
de gienstande, som da skulde sælges, var et glas, hvori der i
en vædske gik op og ned en sort djævel med hestefod og
andre attributer.
Efter min morfars død flyttede bedstemor Else hen til os
og boede i anden etage. Hun var afholdt af alle, især af
børnene i huset, og døde først efteråt jeg var bleven student.
Min fader var bestemt til militær. Han gjennemgik hele
krigsskolen samtidig bl. a. med Broch, de to professorers
fader. Dengang boede min fader hos garver Berner i Kristi
ania. Familien havde et landsted paa Hægdehaugen, som
gierne blev besøgt om søndagen. Min fader, som fra tidlig
af gjerne tegnede, har aftegnet dette hus, jeg tror i 1810>
Efter denne tegning har jeg for omtrent 10 aar siden kjendt
det igjen paa Hægdehaugen, hvor det laa midt i byen.
Kort efter at være bleven løitnant traadte min fader ud
af armeen, fordi der dengang var meget lovende udsigter for
handelen. Han blev sendt over til England for der at lære
sproget. Der boede han hos en præst i nærheden af New-
400

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free