Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
syn paa det nøkne menneskelegeme; som Mantegna, gennem
hvem antiken jo i mangt bryder sig paa selvsamme fjerne vis
som gennem Diirer; som Donatello med de bruskete, überørte
barnehoder, — de er og blir allesammen gaader, forsaavidt
de tænkes rundne op av italiensk muld, saadan som de
kunstneriske evner arter sig der den dag idag. Der er ikke
bare den forskel som der eksisterer mellem stor og liden
kunst; der er en forskel i kunstens kvalitet, en væsensforskel
i selve inspirationens art, i hengivelsen, i illusionens ud
holdenhed. Eller f. eks. Michel Angelo’s dystre hymne over
døden i Mediceer-kapellet, er der ikke tonefald fra en blaa
øiet og blond mands tale om det uoprettelige og uavvendelige?
eller lyset i II gio r n o’s ufærdige ansigt ! er der ikke en
nordlig races intime lys-henrykkelse i det ansigt?
I sine netop udkomne studier siger Woltmann kort og
godt: alle disse kimstnere er Germaner! Jeg ved ikke hvor
ledes han og tilhængerne er kommet ind paa tanken fra først
av; men der er ialfald nu gjort, synes det mig, et nyt og be
stemt skridt fremover til forstaaelse av, at racens tale maa der
lyttes til ogsaa i kunsten. Det raceløse, internationale alne
maal, som historikerne har anvendt siden den franske revo
lution, blir at lægge hen. Og jo dybere kunstneren er, desto
længer tilbage gaar hans føle-maade, rytmen i hans syner,
og har sammenhæng. Ved dette nye syn blir saaledes studiet
av middelalderen av stigende vigtighed; thi det var jo her de
avgørende folke-forskyvninger for sig gik; her ligger titt nøklen
gemt til forstaaelsen av megen ægte og nyskapende kunst, i
denne tid, som rationalistiske aarhundreder saa overfladisk har
bragt i miskredit og lod avstemple med obscurantismens
merke. Og selvfølgelig med en viss rett: der er megen sjæle
syke og aandsformørkelse i middelalderen; men det gælder
vel ialfald ogsaa her som ved det enkelte menneskes sjæls-liv:
det er ingenlunde git at studiet av det helt friske altid er
rigest paa udbytte, leverer det dybeste indblik. Denne
metode, at se paa racens og folkenes bevægelser for at naa
til en intim forstaaelse av kunsten, er selvsagt en farlig
metode, ikke blot fordi, som man ofte ser, begreberne «natio
nalitet», «race» o. 1. forveksles; for mangen blir studiet ogsaa
som at ville tælle flokerne under yrt snedrev, og det blir
det mer og mer, jo længer man, koglet og forfalden, stirrer
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
