Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - II. Maremma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
kunst en enkel og hendvende landskaps-tegning som den i
dets indledende vers.
Han har flere Maremm a-d igt e, og de hører til de
ægteste han har gjort; direkte og uvilkaarlige sanser er da i
virksomhed. Herfrå har han sonetten i Rime Nuove Pa a
vei gennem P i s a-M are m m a en :
Du yndefulde landskap ! hvor mig skænktes
en urædd hu, min sangs uvorne tanker,
en barm hvor had og elsk om kap sig trængtes,
du ! som vi mødes, lytt mit hjærte banker.
Just nu jeg ser, hvert digt sin form her sänker,
med blik det ser, hvor smil av taaren stænktes:
ad kendte drømmes stier her jeg vanker,
som vingled blind, da ung i rus jeg længtes.
Ak! alt jeg elsked, liver en drøm, blot spaan er!
og altid løb jeg, aldrig var jeg fremme;
fra skodd som damper, eng som grøn sig skraaner
og ler blot midt i morgen-skurens strømme!
Herfrå har han ogsaa de indsmigren.de strofer i det i sin
naivitet ikke helt igennem vellykkede digt, der han genser
barndomstedets cypresser foran San Guido, og disse kender
ham igen fra han som liden lekte mellem stammerne,
men nu er han seiv blit una celebritet, svarer han dem mut.
- Og herfrå er et av hans bedste digte Idillio Maremmano,
hvor landsens natur og livskaar males, og hele billedet er
sammenvævet med en forhenværende bondejente-forlibelse av
saare jordisk art. Han skildrer ytterst indgaaende og saftig
denne Rubens-kvinde med de fyldige former, «Maria bionda» . ..
og hendes øie sad som kornblomsten mellem akrens blonde
guid; men nu er hun forlængst gift og har mange sønner,
som hænger ved hendes bryster. Et billede av en melkeko,
som flommer over av frodig overflødighed. Og han udbryder:
Jeg skulde giftet mig med dig! Heller drevet bøflen hjem
du lyser fred med dine kollers stemme,
imorgen segner jeg. Men fjernt fra blaaner
420
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
