Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - II. Maremma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
sjæl, som gik til grunde, fordi han slog sig paa socialisme i
samme art pathos, rendte sig fast i døgnpolitikens klunger
og døde efter en stormende livsførsel i ytterste elendighed.
Guerrazzi siger seiv om sin digtning, at den bare er «belei
rings-arbeider»: nåar staden er indtat, skal de rives ned.
Han er det toscanske aands-elements indsats i landets samling
og genreisning. I literaturen repræsenterer han sproglig den
toscanske strømstribe, mens ledelsen før har tilhørt de lom
bardske (og piemontesiske) digtere, som jo laa under for
fransk paavirkning, delvis ogsaa for germansk (den hellige
alliance og pave-kultus!). Han forsøgte sig først paa historiske
romaner i W. Scotfs lignelse; men hans hovedbog 77 buco
nei muro er en moderne roman om en borgerfamilje. Ogsaa
denne er større i sit udkast end som udførelse; man har dog
sagt om dens fremstillingsform, at den intet mindre end for
nver den gamle italienske novelle.
Guerrazzi fandt alligevel ikke ordets udløsning. En
skikkelse, som ikke firer, har imidlertid mer værdi end en
vel tnrneret vending, ligervis som livet er mer end læren,
eller ligesaa sikkert som man ikke spør efter generalens tale
foran slaget, men om hans mod og førerskab. Geniet i
Gnerrazzi’s bryst vendte sig altsaa indover, blev der, brændte
sig seiv op; det var i karakter han var geni. Men netop
derfor ligger han ogsaa i Italiens genreisnings-historie som
en het glo, ja hans skikkelse värmer sindene den dag idag,
og hans aand er endnu levende tilstede i demokratiets kamp.
Han var med at sætte kursen for sin slægt og for eftertiden ;
hans skikkelse er virkelig hvad man kalder manende og
holder liv i hjærternes revolt mod al klerikal autoritet. Som
bekendt var jo hådet til kristendommen en av de vigtigste
bestanddele i reisnings- og samlings-idéen, det vil si: hådet
til Vatikanet, som i den tid repræsenterte og i grunden
fremdeles gør det den nationale splittelse og sønder
lemmelse. Det blev politisk livsbetingelse at avkaste klerus
og alt dens væsen og alle dens gerninger. Nærmest fra
Guerrazzi er dette uudslukkelige had til kirken gaat i arv
til efterslægten; fra denne mand har Carducci sin vantro,
som altsaa tillige er politisk i sit udspring. Det er Guerrazzfs
trods, som ulmer, värmer. Ja, uden den skikkelse var
muligens nu Carducci indrulleret som omvendt, sammen
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
