Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - III. Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giosué Carducci.
sublime oder? nåar klinger en tone lige ud. av hj ærtet?
Hvor er der et originalt billede? Er det ikke det klassikerens
tyske udgaver godtgør i anmerkningerne at dette er hvad
man nu helst kalder plagiat, fra Grækerne? Er der fantasi?
Eller hans «satirer», som altsaa ikke er satirer i vor be
tydning, men versificeret behandling av novellistisk stof,
rober ikke de at han egentlig forstod den jævne hverdag og
her var ægte, at han her i grunden hadde noget av Boccaccio’s
greb paa interiør, med en liden anekdote i midten eller som
point? Eller det enkle genre-billede ved aaen frå Brindisi
reisen gir det ikke et glytt ind til den selvsamme art
øienslyst ved landskap, som sad hos Cellini, der han skilserer
hint billede fra sin flod-fart hjem igen fra den hovne
Venezianer-billedhugger? Eller «seeren» Horats er han
igrunden ikke et av disse mange ofre, kulturhistorien har at
opvise, et forhutlingens golde resultat, en dilettant forkvaklet
ved tænkning fra græsk dialektik, hvorved han mod sin
natur og temperament indsyltedes i hint filosofiske studiums
generalisations-forgudelse, i kulsvier-troen paa det avsluttede,
det fuldendte, det «uforanderlige», det «almene» dette
klamme tanke-utyske med de mange navne —, mens selv
følgelig det enkelte og det individuelle og det i udvikling
det man forstaar ved personlighed efterhaanden fik hans
foragt? Og vil man endvidere spørge: Men ofred han,
Mæcenas’ hyrede verssmed, ikke paa sin samtids snobbede
kunstsmags alter? for ogsaa den tid hadde sine snyltende
petitmaitrer i kunst, som paa grund av indilydelse i politiken
og andensteds kræved ret til at ha forstand paa kunst og at
sætte smagens kurs. Har han ikke ved sin vældige græske
import været med paa at tilintetgøre den sidste rest av den
romerske digtnings eget rytmiske instinkt? .... Spør man
slik, ja saa spør man bare mod et haabløst bærg av literatur.
Ingen har i umindelige tider set andét av Horats seiv end en
laubærkrans, som stikker op over bogstablen; og saalænge
digteren av den lille fantasi seiv forblir saadan usynlig der
bag bolværket, aner man jo ogsaa ligesom bedre hvad klas
sisk vil si. «Seeren» Horats er en av historiens kaateste
skøierstreker.
Det tør vel hænde at Carducci er en av de sidste elever
som denne «vates» faar. Allerede tidlig har han været
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
