Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men :
H. Eitrem.
værelsen. Af de afsnit som er kommet ind i denne 2den
udgave, er der ett som handler om statsforfatningen. Her
aflægger han for menigmand en bekjendelse af sin repu
blikanske tro, rigtignok med et betegnende lidet tillæg:
«Den fuldkomneste Statsforfatning, men som kun lader sig
opretholde i sin Renhed ved almindelig Dyd og Agtelse for Lovene
og de borgerlige Pligter, er den republikanske eller Fri
staten, hvor Folket ved sine Udvalgte bestyrer hele Regjeringen.
Dette er Folkevælde eller Demokrati, og er virkeliggjort med
herlige Følger baade i Fortid og Nutid, i den gamle og nye
Verden eller i Amerika, hvor den dog i enkelte Stater er plettet
med Feil, f. Ex. Negerslaveriet, som skjænde dens Navn. Men
det er især denne Statsform som har bekræftet Sandheden af:
Næst Republiken staar det kons ti t uti one Ile eller ind
skrænkede Monarki, hvor Folket anbetror en Konge den
udøvende Magt. Som et Exempel paa dets Hensigtsmæssighed
for en vis Tilstand i et Folk, kunne vi anføre vört eget Fædre
land, der har vundet saa øiensynligen ved den 17de Mai 1814
at antage denne Statsform istedetfor det ab so lu te eller uind
skrænkede Monarki, som endnu bibeholdes i Danmark
og flere af Europas Riger, som ikke er synderlig forskjelligt fra
Despotiet, hvor en enkelts Vilje er Lov, og hvor
kun det er Slavens usle Trøst, at se
paa Millioner Brødres Aasyn egen Ve:
Det Gode dog tilsidst maa vinde Slag;
thi det er Gud Almægtiges egen Sag.»
I denne bekjendelse er ligesom i andre af kompro
misser ndgaaede trosbekjendelser udtrykkene sat lidt paa
skruer; men jeg synes den alligevel burde ha tilfredsstillet
seiv den mest rettroende republikaner.
Til samme patriotiske oplysningsarbeide kan vi regne
hans «Samling af Sange og Digte for den norske Sjømand»
(udkommet 12te september) l. Det er en liden bog (temmelig d}rr
1 I en liste over sine almuskrifter (bilag til embedsansøgning af mars
1840) opfører han dette skrift.
Frihed uden Dyd at have
o, det er en rædsom Gave !
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
