Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
nogen nation, og omvendt lindes der utvilsomt udpræget for
skjellige folkeindivid ualiteter inden samme sprog som
englændere og nordamerikanere. Det blir ligeoverfor dette
umuligt at idéntificere helt sproglig og national enhed. Men
det kan ikke negtes, at det maa blive en hindring for den
samlede nationale udvikling, nåar væsentlige dele af et folk
gjennem sit sprog og gjennem sin literatur blir nærmere
knyttet til udenforstaaende nationaliteter end til sine egne
landsmænd. Sproglig klovning giver utvilsomt en væsentlig
svækkelse. Man kan godt tænke sig en uafhængig irsk natio
nalitet med engelsk sprog, lige saa godt som med udeluk
kende keltisk udsigterne til det sidste er jo i virkeligheden
overordentlig meget mindre end for det første. Men et uaf
hængigt Irland med to forskjellige sprog vilde tydelig bære
en spire til indre strid. Kraftigst og sikrest udvikles utvil
somt en folkeindividualitet som samles frit og utvungent om
én fælles landsgyldig udtryksform for tanken, som falder
naturlig seiv for den, som har vokset op i den mest afvigende
dialekt.
Det er nn det eiendommelige ved maalstriden i Norge,
at det her ikke som almindelig, som i Finland eller Schweiz,
gjælder indbyrdes uforstaaelige, fremmede sprog. Det er
selvsagt nødvendigt at have erhvervet sig en vis kultur for
helt ud at forståa eller finde naturligt udtryk for tanken i et ud
viklet kultursprog. Og rigsmaalet kan have baade former og
ordforraad fremmed for dialekterne og hjemmesprogene. Og
det er paa den anden side saa, at landsmaalet kan have sine
særegne ord og tildels sine særegne udtryksformer, som
ikke umiddelbart opfatles af dem, som er vokset op i rigs
maalomgivelser. Men dette er dog ikke saa væsentlige ting,
at det blir nødvendigt for indbyrdes forstaaelse at lære to
sprog fra barnsben eller med møie senere som i Finland.
Dette vil imidlertid sige, at maalstriden i Norge ikke staar
mellem fremmedartede spr o g, men mellem dialekter.
Der kan i virkeligheden ikke opstilles noget andet naturligt
skille her, end at sprogforskjel udelukker umiddelbar ind
byrdes forstaaelse for mennesker, der har vokset op nden at
lære mere end ét sprog, hvad dialektforskjel ikke gjør (for
mennesker paa samme kulturstandpnnkt). Naar man fast
holder denne begrebsbestemmelse, maa man endog sige, at
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>