Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci. IV. Indflydelse og stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
mer der et streif av en viss forsagthed ogsaa over ham, en
ensomheds-følelse, en literær udve, som længer ude i nævnte
avhandling i følgende billede av italiensk digter-kaar; han
sidder og ser ud av vinduet paa naturen, paa fjældene, floden,
paa vaskekonerne:
«... Jeg ser paa dere, alvorlige, tause, høitidelige arbei
dersker; og tænker. Brudens særk og de lakner, hvorpaa en
stræng asket døde igaar, osteriets duk og dækket over nadver
bordet, barnets bukser og morderens blodige jakke, dere
vasker det altsammen, vaskekoner! og alt gaar hvidt, eller ial
fald rent, ud av våndet, som skummer under deres vriden.
Ogsaa jeg, vaskekoner, skyller gamle idéer og nye idéer; og de
nye er ikke vakre, og de gamle er ikke gode ; og disse er lu
slidt, og de andre duer ikke ; og ved hver indsaaping blir de
mig bare mere grumset og plettet end før ...»
«Der! hvad var det for en fæl fugl, som för forbi? Jeg
kendte den igen, men jeg husker ikke navnet, som baadfolkene
her sa mig. Det er en skrapfugl, noget lidet gran tungvorren
av sig, dvask, med gennemtrængende skrik, mens den er i levende
live, som død er den slintret, tørr, uden smak. Du fugl og
frænde, «ædle svane», ta min aand som italiensk skribent og
la mig faa være dig. Saa jeg slipper at se eller høre mer om
politik og kunst, og kan flygte ud under solen og flyve bort,
ligegyldigt hvorhen, ligesom du . . .»
Men det var særlig under dette polemiske veir, at Car
ducci i stilhed genreiste den italienske prosa. Jeg tør selv
følgelig ingen avgjort mening ha her, eller vaager veie hans
vers mod hans prosa. Men ved at læse hans artikler maa
man ved enkelte av dem faa det indtryk, at hans betydning
her vanskelig overvurderes ; jeg skulde tro, at den side ved
Carduccfs virksomhed endnu ikke har naadd den pläds i
den almene italienske bevidsthed, som den fortjener. Hans
prosa er blomstrende, billedrig; men den er ogsaa skarp og
rammende; han ridsed op igen de konturer, som var visket
ud i vage røgelses-skyer under Manzoni eller rettere, hans
efterlignere. Italienerne roser ham for at han tinder det
tændende ord, som gir visionen, det umiddelbare billede
den fuldkomne glose, «vocabolo perfetto». Han er substan
tivernes mandige dyrker, mens nye sprogpenslere jo lægger
Og han ender billedet slik :
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
