Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci. IV. Indflydelse og stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
lidt bløde sjæle med møre tænder, melodiske, «con qualche
puro accento di dolce stil nouo» ; de bruger hyppig staaende
homeriske epitheter. Her kan nævnes Garoglio, Adolfo
di Bosis, G. Lipparini og frem for alle Annunzio. Disse
er imidlertid allesammen Carducci’s antipoder nu. Men det
maaler hans indilydelse i italiensk digtning, nåar det om dem
alle heder, at de har brudt med ham. Han har vistnok ikke,
han heller, formaadd at slaa fast urokkelige poetiske levereg
ler ; men alle er nødt til at ta standpunkt til dem; hans
skikkelse kløver strømmen.
Den Carducci udkaared og satte høiest var Se ve ri no
Ferrari, den lærde filolog og lyriker, som blev hans assi
stent i Bologna, men døde for et åars tid siden paa et sinds
syge-asyl. Der er imidlertid andre grene paa det store eketræ
og man har det indtryk, at den fælles saft i alle disse
grene, og kanske ogsaa i grunden i den ovenfor nævnte ret
ning som har brudt med mesteren, for en del bestaar i en
vek, forfængelig drøm om det kommende national-epos, som
skal besynge landets frigörelse. Jeg nævner blandt disse
Romolo Quaglino (saffisk metrum), Vittori, som sukker
patriotisk efter landstrimlen hinsides Adriateren, Guido Maz
zoni, Sicilianeren G. Piazza, nærmest vel ogsaa Francesco
Påstonchi paa grund av hans renslige, kjølige form, en so
nettens mester, som jo spotter enhver rim-vanskelighed. Jeg skal
ikke regne op flere elever, men blot fæste mig lidt ved Gio
vanni Pascoli, tidligere professor i græsk i Messina, fordi
han nu som selvskreven har overtat Carduccfs post i Bo
logna. Han er familjelivets og lands-idyllens digter, i frisk
og enkel form heder det. Og Italienerne, som dog klager
oVer at han i utrængsmaal optar dialektord fra Romagna, sin
føde-egn, i endnu høiere grad end f. eks. Annunzio, de
nævner efter Carducci ham blandt sine digtere ved siden av
Annunzio. Skønt han har studeret under Carducci, er dog
hans digteriske fysiognomi vidt forskellig, en spinkel og from
og fredelig sjæl, som har kikket sig ind i den mystiske kon
templationens have og allerede er halvt indsovnet av blom
ster-duften; der er ingen trods; han er ikke orgiernes og
glædens sånger; han er ikke længer endeløs i sin tragten.
Et stykke voks. Og man behøver ikke være profet for at
forudse at saamegen følsomhed «menneskelighed» og
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
