Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En situation i Wergelands liv.
og Venedigs. Smelt: Men Marie saadanne Ord i din Mund?
Marie: Du har Ret. Den bliver ureen ved at nævne hans Navn.»
Repliken staar rigtignok for den tækkelige unge piges
regning, men jeg tror vi heller bør skrive den lille moral
præken paa Wergelands egen. Retfærdigheden byder at til
føie at hverken «Breve» eller «Skizzer» indeholder noget
som kan berettige til denne salve, at disse overfladiske og
lette bøger dog gir indtryk af at der kunde være noget under
overfladen, at Konow ikke havde sat sine ben i «Kringla»,
at han ikke havde været i Kristiania paa over et aar. Desuden
faar vi huske paa at Wergeland for farcens genre hævded
en ret til overdrivelse, som vistnok kunde være æstetisk
forsvarlig, men neppe fair play hvor han kom ind paa per
sonligheders omraade. Han kom tilsidst til at erkjende dette.
Et af de sidste ønsker han udtalte før sin død, gik ud paa
at faa samlet de mange farcer i ett bind med træsnit, men
«med Bortsløifning af det værste Personlige» (Hasselnødder,
sidste stykke). Endnu værre blir det senere i stykket: Smei
chel kommer ind paa Smelts af rykkere beleirede hybel og
siger: Nei Gudsdød, Wollerten ligger nede i Rendestenen og
væver om Kanalerne i Venedig. Vi rodede bare lidt om i
en Champagnekurv, men Svinet havde et Par Spidsere før i
Smelt: Ligge naturligvis ... Vi faa nok se ham i Almacks
iaften. I slutningen af samme scene: Smeichel: Kom
udenfor Porten. Smelt: Han er vel gaaen i Almacks?
Smeichel: Upaatvivlelig, hvis han er kommen op. Den
Drukkenbolt maa jo ogsaa være Medlem af et Nøkterheds
selskab. Smelt: Ja, men som man kan gaa ud af, nåar det
lider paa Natten. . . . Selvfølgelig slåp ikke Wergeland ham
endnu; vi træffer ham ganske rigtig igjen paa soiréen.
Det er en selvfølge, at Welhaven faar sin portion, skjønt
han ikke nævnes ved navn. Angrebet er dog mere overlegent
og mindre ondartet. Det vækker almindelig opstandelse og för
argelse paa soiréen at en herre har sat sin hat fra sig, istedenfor
at bære den med sig i salonen. «Det er oprørende! Det er
pøbelagtigt!» Men denne forløbelse mod den gode tone tilgives
saasnart man opdager at hatten er hans (o: Welhavens).
6te figur (o: Collett) erklærer da straks: «Det er en genistreg.»
lad os gaa .... Men træd ikke paa Wollerten. Han ligger
sig, og saa . . . Skal vi ta’ ham op, eller skal han ligge?
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
