Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
Kongemagt i Almindelighed, ikke seiv tilforn skrevet Haandigte
over dem som søge «Naadens Bagdøre», ikke direkte eller indi
rekte opfordret til at arbeide paa Opløsningen af Unionen, denne
Kongen den kjæreste Frugt af et daadrigt Liv, og netop der
for vilde Engelbret Knudssøn endog kunne have modtaget Pen
sion af Kongens Kasse, uden at være hjemfalden til den moral
ske Karakteristik som maatte blive Hr. Wergelands Lod.»
Nu begyndte altsaa juristerne at citere grundloven; tænke
sig, grundloven mod Henrik Wergeland ! Det har vel bidt
mere end noget andet. Herpaa gav digteren sit berømte svar
til Den Const.s redaktion: «Hvorfor skulde jeg ikke . . . .»
(22de nov.; Nærup II 256). Dennegang er han rolig, værdig,
overlegen, og dog gribende patetisk. Og den dom han appel
lerer til historiens har givet ham helt medhold og stillet
hans modstandere hen paa den plads de fortjente i denne sag.
«... . Da det kunde være af nogen Interesse for en Etter
tid i hvis Hænder den samlede Cst.nelle kunde falde, og som,
vant til større Retfærdighed end vore Dages, maatte forundre
sig over en absolut Taushed fra den saa ofte Angrebnes Side,
dog ogsaa af en enkelt Bevisytring at erfare at det dog var et
levende Menneske, ikke et Lig man i saa lang Tid havde expe
rimenteret saa blodigen med : saa benytier jeg mig af Redaktio
nens liberale Tilladelse til at benytte dens Spalter, nåar jeg bare
«opfører mig artig!» Jeg ved vel ikke om jeg tør sige at
den ærede Redaktion maa have særdeles knappe, misanthropiske
Begreber om Menneskehjertet i Almindelighed; men det tør jeg
sige, med Haanden paa mit eget, at dette er saa politisk uskyl
digt at det, for eget Vedkommende, ikke har Begreb om at
sælge en Tøddel af sin Overbevisning og Tro. Og det skulde
ligge i en god menneskelig Handling af Karl Johan og i at jeg
forstod og forstaar den saa i en ren Mening? Kongen, eller ret
tere Mennesket Karl Johan, fandt at jeg, efter mine akademiske
Aar og literære Virksomhed, ikke var i for gode Kaar, og han
hædrede mig, efter eget Godtykke, med et Gratiale som jeg be
tragter baade som et Tegn paa at min Helt, uagtet mine Uvenner
nær hans Trone, har forstaaet min oprigtige, altid sig seiv lige
Enthusiasme for ham, og som et Æreslaan jeg skal betale med
almennyttigt Aandsarbeide. Den ærede Red. kan liver Aften,
nåar den har affærdiget mig for Morgendagen, finde mig hermed
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
