Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
senere kjørte opover til Eidsvoid («hjem», som han siger) paa
sit sedvanlige julebesøg, ha følt sig som seierherre. Det er
ogsaa en seiersikker, løftet stemning i det brev han fra Eids
void skrev til Ridderstad (ste jan. 1840): «. . . . Den Gonst/s
Insinuationer for at berøve mig Kongens Understøttelse har
været mig til megen Nytte, .leg tror idetmindste seiv at jeg
har faaet tilbage det meste af en Popularitet jeg aldrig har
søgt, men besiddet, og mistet en Del af fordi Menneskene
maaler en efter deres egen Tommestok ...»
Endnu engang havde Henrik Wergeland seilet med god
bør, og som sedvanlig sat alle seil til. Han havde atter ret
af hjertens lyst solet sig i folkets beundring og føiet sin Alki
biades-lyst til at faa folk til at beskjæftige sig med ham, til
at vide sig omtalt, applauderet og udskjeldt. Han havde
igjen git sin aristofaniske tilbøielighed Mt løb og moret sig
med at gjennemhegle sine modstandere og holde stadens
mænd op for stadens latter. Det var nu længe siden han
havde kunnet gjøre det. I et par aar havde han følt at han
holdt paa at bli en ensom mand, og det faldt aldrig ham ind
at trøste sig med at «den er sterkest som staar mest alene».
Nu syntes situationen med ett slag at være blit en anden, og
hvor han nød eller rettere, svælget i denne forandring!
Men han skulde snart faa føle at denne popularitetens
zefyr ikke var at stole paa, at han maatte betale sine aristo
faniske nykker med ærgrelser og ydmygelser, og at kongens
pension maatte betales med andet end «skrifter for almuen»
den skulde i det hele bli ham temmelig dyr.
Ser vi tilbage paa disse par aars historie, vil vi erkjende
at ydre omstændigheder og særlig Wergelands forlovelse og
det i forbindelse dermed staaende forhold til kongen, lidt efter
lidt bragte ham ind i en vanskelig situation, som kom til at
bestemme hans ydre optræden og faa adskillig betydning for
hans indre ndvikling. Men vi vil ogsaa se klart at han i
hjertet förblev den samme, at han ikke blev forvandlet,
som hans samtid var tilbøielig til at tro. Selvom hans for
hold til omgivelserne blev forandret, og endnn mere disses
forhold til ham, saa forandredes ikke hans holdning til hans
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
