Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den sjette sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sjette sans.
det ligesaalidt som man kan undgaa at se, at et menneske
har øine, hvis man gidder se efter. Men hvor er nu dette
besynderlige organ, der fungerer hos Fløttumgutten og ikke
hos os andre?
Det vilde være en altfor daarlig vits, at tale om det saa
kaldte «tredje» øie, der fandtes hos visse forhistoriske kryb
dyr, men som hos menneskene vel ogsaa hos Fløttum
gutten er dybt skjult i hjernemassen. Det ligner i sin
struktur et øie, men dets virkelige funktion er ukjendt.
Man kan vel med stor sikkerhed gaa ud fra, at der ikke
hos nogen af fjernseerne findes et organ, der fungerer som
øiet hos os andre om det end skulde være overfor andre,
ukjendte straalearter. Det er med andre ord sikkert, at det,
som Fløttumgutten «ser», er opstaaet i hans egen hjerne, uden
først at være formet, konstrueret af et særligt organ, et «øie»,
ved hjælp af «kræfter» eller straaler, der danner forbindelsen
mellem ham og den egn, de gjenstande eller de personer, han
«ser». Det er ikke det man egentlig kalder «at se».
Men kanske det er noget ganske andet. Jeg kan
tænke mig, at ivrige fjernsyns-tilhængere vil indvende at det
hele ikke beror paa «straaler», der samles til et billede, men
paa en «kraft», der virker direkte paa hjernen og der frem-
bringer billedet af det, som blir «scet». Saa langt som til at
benegte enhver forbindelse mellem «seeren» og det, som blir
seet, er vor fjernsynstilhænger endnu ikke kommen. Men
ogsaa under disse forudsætninger møder der os rent for
bistrede vanskeligheder.
Ganske vist er det sikkert, at et legemligt organ svarer
paa enhver indvirkning, ligegyldigt af hvilken natur den er,
med at udøve sin specielle funktion. Irriterer man en be
vægelsesnerve, der staar i forbindelse med en muskel, saa
ser man en bevægelse af muskelen og det hvad enten
man irriterer nerven ved hjælp af en elektrisk strøm, ved
slag og stød eller ved kemiske stoffe, eller ved hvadsomhelst
andet. Hvis man paa samme maade irriterer en følelsesnerve,
der er i forbindelse med hjernen, saa føler man noget.
Hvis man endelig irriterer synsnerven, ser man noget.
Fjernsynsteoretikerne kunde da antage, at en eller anden
kraft direkte irriterte de nervøse synsorganer, ud e n at om
dannes til et billede ved først at gaa gjennem et slags «øier
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
