Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Jansen: Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvilke?
J. J. Jansen.
munden lovlig fuld, nåar han siger: «Definer tro som den
religiøse evne, og du løfter straks theologiens byrde fra dens
skaldre.» Men han er inde paa den rette vei.
Der er hos Troels Lund i hans «Livsbelysning» en
mærkelig udtalelse, som ialfald glimtvis peger i samme ret
ning. Han fremstiller religionens selvopløsning, idet den paa
den ene side kvæles af det nye moderne verdensbillede og
paa den anden side viser sig kun at være afspeiling af
mennesket seiv. «Hvad er Kristi menneskevorden andet end
menneskelig trang til selvhengivelse tegnet paa himmelbag
grund? Al religion er kun sjælelære.» Han skildrer
den store nutidssmerte at have mistet Gud. «Saa er det dog
den største menneskelige nød at tabe sin Gud, just idet man
trænger haardest til ham.» «Her hjælper ikke udviklings
tanken. Hvad er den andet end gudstanken? Menneskets
hjerteblod udgydt i det tomme rum.» Men saa fortsætter
han: «Synes nutidens bevidsthed her at maatte sprænges af
sit eget indhold, saa afværges dette ved eiendommeligheden
af dens form. Vor bevidsthed viser sig nemlig at være af
passet efter de vanskelige livskaar.» Den er udstyret med en
evne til at tro (og haabe). «Trods alle vanskeligheder besidder
vi en evne til at flagre os fri.» Det er tro ens evne.
Men Lund tar ikke specielt sigte paa troen som evne til
vished og skjelner den neppe skarpt fra følelse. Det er
det som maa til, at skjelne troen fra følelsen. Hvor meget
end følelsen hænger sammen med troen, saa bliver her ikke
vished af følelse. Følelsen hører, som f. eks. Wundt frem
holder, under viljelivet ikke under overbevisningslivet. Af
følelsen blir der vilje og beslutning, men ikke vished om
eksistens. Det er f o res till i uge r, som blir til vished ved
forskning og tænkning og ved tro. Hvor mange traade der
end gaar mellem viljeliv og følelse paa den ene side og
forestillinger og overbevisningsliv paa den anden side, saa
maa der skjelnes.
Jeg afbryder her min fremstilling for at stille et nyt
spørgsmaal. Er det bare i det religiøse, at der er brug for
troe n, eller er der ogsaa ellers i menneskelivet feiter og
forholde, hvor vished beror paa, at troen fungerer?
Ja der er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
