Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Jansen: Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes ogsaa med troen.
1 Smlgn. Wundt: «Grundriss der Psykologi», side 391.
J. J. Jansen.
des ved eksakt viden. Det er tilfældet med det religiøse og
det personlige i modsætning til det upersonlige.
Det personlige er umathematisk, hyperfysisk ligesom det
religiøse. Vistnok har ogsaa her eksakt undersøgelse sin an
vendelse; men den strækker ikke til. Det afgjørende er umid
delbar vished tro.
Kan troen analyseres? Man kan nok paavise forskjel
lige faktorer, som bidrager til, at troen opstaar. Den beror
paa, at baade følelse (samvittighed), vilje og tanke er i virk
somhed. Men man nåar ikke paa den vei til at forklare
troen. Det er idetheletaget en eiendommelighed ved det
sjælelige, at resultatet er mere end summen af faktorerne.
En samklang af toner f. eks. blir i vor sjæl til mere end
summen af de enkelte bestanddele og deres egenskaber1.
Det er med troen som med elskoven. Elskoven kan
ikke analyseres; men man kan paavise en mængde smaa og
store faktorer, hvoraf den opstaar. Ingen af disse faktorer
hver for sig og heller ikke summen af dem giver elskov;
men de gaar sammen som tonerne i en akkord til dette
store nye specifike, som vi kalder elskov.
Men nåar troen først er der, saa behersker den alt i
mig. Enhver analyse af et menneskes indre stanser ved
hans tro. Troen er det sidste i os. Den er suveræn. Min
tro det er mig 2.
Men er ikke begrebet «hypothese» bare et laan fra den
eksakte videnskab? Vi er maaske mest vant til at se be
grebet anvendt i videnskaben. Naturvidenskaben arbeider jo
altid paa den maade, at den gaar ud fra en «hypothese», en
foreløbig antagelse og saa opererer med denne gjennem
forskning og eksperiment, til hypothesen gaar over til vished
eller maaske viser sig at være urigtig.
Men begrebet er anvendeligt i enhver sandhedserkjen
delse eller lad mig heller sige: i enhver virkelighedserkjen
delse. En foreløbig antagelse er ligesaavel mulig paa det
personlige og det religiøse som paa det upersonlige omraade.
Dog der er ogsaa adskillig forskjel mellem vishedens til
hlivelse paa det > upersonlige og det personlige omraade, idet-
Smlgn. mit skrift: «Hvormeget tror vi?», side 60 (2det opi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
