Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Jansen: Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. J. Jansen.
bleven kaldt den besjælende og den personifieerende apper
ception, at menneskene lægger sjæleliv og personlighed ind i
noget udenfor sig, som griber deres opmærksomhed. Under
indilydelse af sin religiøse drift lægger negeren sjæleliv ind i
en underlig sten han tinder. Og stenen bliver hans gud
eller dæm on, som raader for hans skjæbne. I tordenen og
lynet saa vore forfædre en mægtig person, som maatte dyr
kes. Det var et høiere trin.
Oftest og stærkest kommer naturligvis hypothesen om Gud
til os gjennem bibelen. Ikke saa, at Gud i bibelen fremtræ
der som hypothese. Men i os bliver det fra først af en hypo
these, et indtryk, en antagelse af en personlig Gud som en
mulighed eller sandsynlighed. Siden, kanske snart, kanske
efter lang tid, bliver hypothesen til trosvished i personligt for
hold, i vished om Guds kjærlighed, og da omgaaes man
Gud, taler med Gud, som man taler med sin far eller med
sin ægtefælle.
Jeg nævnte det som noget særligt for religionen, at troen
giver os vished om eksistens, Guds eksistens. Men det kunde
kanske være et spørgsmaal, om ikke den personlige eksi
stens ogsaa hos medmennesker, hos vor ægtefælle, vor ven,
mere eller mindre er gjenstand for tro. Ved det særligt
personlige er der trods al analogi dog noget irrationell.
Skal det erkjendes, maa troen være med. Høffding siger i
sin «Religionsfilosofi», side 133 1 : «Vor erkjendelse af et per
sonligt væsens eiendommelighed er snarere en tro end en
viden.»
Det mest troende menneske, som har levet, er Jesus.
Han er den typiske troende. Aldrig har trosorganet fungeret
hos nogen som hos ham. Vil du praktisk lære, hvad tro er,
saa gjør bekjendtskab med Nazaræeren.
Man vil ikke tinde, at Jesus sætter det rationelle lavt.
Ingen, som lærer Jesus at kjende, kan undlade at lægge
niærke til, hvor høit han sætter det rationelle, og hvor ufor
beholdent han lader det gjælde. Men han indsætter troen
paa dens plads, proklamerer dens suverænitet og vurderer
dens magt til at bringe vished, hvor det rationelle ikke
strækker til, ja hvor det kun i ringe grad er tilstede, f. eks.
•hos barnet.
1 Smlgn. hans «Psykologi», s. 332.
544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
