Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
Det samme kan ikke siges om Vincent van Gogh. I det
hele kan man ikke sige noget som helst om van Gogh, som
man siger om Whistler. Denne merkelige kunstner, dette
sjeldne menneske, som blev født 1853 i Syd-Holland og som
1890 døde for egen haand paa en nerveanstalt i Frankrige,
han er endnu et ukjendt navn for den store almenhed.
Vistnok staar nutildags hans billeder i høi, meget høi
pris, og værdien af hver lap, han har malt, stiger med rivende
fart. Men det er bare et lidet faatal af kunstnere og samlere
endnu, som kjender ham, forstaar ham, forguder ham. Alligevel
er det neppe nogen altfor dristig paastand, at van Goghs
kunst og de tanker, han har saaet ud om kunsts mening og
maal, overhodet den indsats han har gjort, og som han
maatte betale med sin helse og sit liv det er det sterkest
gjærende element af alt det, som er oppe i vore dages
malerkunst.
Whistlers indflydelse den er klar nok. Den har været
sterk baade i fransk maleri og i anden europæisk malerkunst.
Den kan spores helt op til os i Danmark og i Norge (Ham
mershøj Kavli o. fl.). I Amerika og i Skotland har den
været overvældende, og den hersker endnu.
Van Goghs indflydelse kan knapt siges at være begyndt.
Ganske vist blev det af nogen betydning, det venskab,
som knyttede ham og den franske maler Gauguin sammen.
Paa den koloni af malere, som sluttede sig om Gauguin i
Pont-Aven, kan muligens van Goghs kunstsyn indirekte siges
at have virket. Men denne virkning tabte sig ialfald snart
og helt til Tahiti, hvortil mesteren fra Pont-Aven udvandrede,
lei og kjed af Europa-kulturen med dens uudryddelige
«tradition». Forøvrigt var Gauguin en kunstner af helt andet
slag og med ganske andre hensigter end van Gogh. Han
var en klassiker, en stilforguder, men en som kjæmpede en
fortvilet kamp mod det «klassiske» og al gammel «stil».
Snarere kunde man stille navnet Ed v. Munch i for
bindelse med van Gogh, uden at jeg ser mig istand til at
sige, om Munch har set noget af van Gogh før i de senere
aar, da van Goghs billeder er begyndt at gaa paa tourné og
flyde ind i tidsskrifterne.
En del af van Goghs billeder har været udstillet paa de
uafhængige udstillinger i Paris og i Brussel eller hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
