Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Samtiden. 1907.
Whistler og van Gogh.
Hør, hvordan han seiv, i et brev til sin bror, beskriver
et af sine sujetter! Det er hentet fra det Provence, som han
elskede:
«Solnedgang, maaneopgang? I ethvert fald sommeraften:
En violet by, det gule himmellegeme, grønblaa himmel,
markens grøde i alle toner: gammelt guid, kobber, grønt
guid, rødt guld, gult guid, gul bronce, grønt, rødt. Jeg har
malt det i fuld nordenvind.»
Eller et andet billede, portrættet af en ung pige paa
tolv aar:
«Brune øine, sort håar og sorte bryn, graagul teint paa
hvid, med veronesergrønt sterkt tonet baggrund, i blodrød
jakke med violette striber, blaat skjørt med store orange
prikker, en oleanderblomst i den nydelige lille haand. Jeg
er i den grad udmattet af det, at mit hode er aldeles uskikket
til brevskrivning.»
«Men nåar skal jeg faa male stjernehimlen det billede
som altid beskjæftiger mig? udbryder han et sted. «Hvor
gjerne vilde jeg engang forsøge at male stjernehimlen! Og
om dagen en eng fuld af løvetand! Men hvorledes skal det
lykkes, nåar man ikke kan beslutte sig til at holde sig hjemme
og arbeide efter fantasien?»
H.an havde l)egyndt med at beundre Israels, han vedblev
med at elske Millet, og han tangerte impressionismen. Men
sluttelig blev dog Delacroix hans ledestjerne seiv om
van Gogh aldrig kan kaldes hans, saa lidet som nogens, efterfølger.
Han indrømmer, at da man for ti, femten aar siden begyndte
at raabe paa «friluft-lys» og «dag-tone» i maleriet, saa var
det fra først af bare vel og bra, og mange mesterlige ting er
fremgaaet af systemet. Men efterhaanden har, förekommer
det ham, hele malerkunsten artet sig som en överproduktion
af den slags melket gråa billeder, hvor lyset falder ind fra
alle fire sider, og hvor lokaltonen altid er den ene og samme.
Nei, da er f. eks. Israels teknik med sin «prægtige clairobscur»
ham kjærere. Om et af Israels fiskerbilleder siger han: «Det
kan man rolig hænge ved siden af en gammel Delacroix
«Dantebaaden», det er samme familie! Det tror jeg paa,
men de billeder, som er lige lyse over det hele, blir mig
stadig mere forhadt.»
I modsætning til friluftsmaleriets farveløse hverdags-
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
