Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMMED 1 .
Af min ven Eyvind Faro’s optegnelser.
Jeg vaagnede en morgen. Det var i mai, og jordelivet var
netop begyndt under fuglesang og de første syrener. Og
saa for mig, der just var vaagnet fra søvnen, begyndte livet
at dæmre; thi jeg var kun femten aar. Jeg sprang op, tog
mine klæder paa og gik ned i haven.
Solen vilde snart komme. Syrenerne hang store og tunge,
og jeg kjendte deres duft. Jeg saa paa alt med vidt aabne
øine, og det var, som den unge dag rørte mig, saa jeg fuld
af glæde løb omkring og følte dugdraaberne falde fra grenene.
Saa lænede jeg mig til en stamme og stirrede mod øst, thi
nu steg solen. Den var mild og venlig, og den klappede mig,
den ganske unge, paa kinden.
Men da jeg lidt efter stod bag den gamle hestekastanje,
saa jeg min søster, der var af samme alder tvillingbørn
som vi var. Hun stod i det aabne vindue i sit hvide linned.
Hun var vel ogsaa vaagnet og var vel ogsaa staaet op og
følte nu, at vaaren og den store sol var hende venlige. Hvor
hun var hvid i sit fine linned, min unge søster, og hvor hen
des kinder og øine og håar og arme skinnede. Hvor hun
snart aabnede sine øine og snart atter lukkede dem. Hvor
hun snart smilte og snart var alvorlig. Gud, min søster!
Jeg vilde aldrig mere være slem mod hende, thi hun var saa
god, jeg vilde aldrig tåge hendes rosenvand af den blanke
flaske, hun skulde have det seiv, hun skulde være smuk, min
1 Skrevet 1895. Danne;1 første udkast til «Ulf Ran».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
