- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
571

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Fremmed - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fremmed.
sprang halvt op og stirrede hen for mig .... Jo, der stod
en ved min seng foran mig. Det var min søster.
Hun stod stille. Hun var bleg. Hun saa paa mig med
et förunderligt blik. Jeg har aldrig set et saa förunderligt
blik før.
Jeg forstod ikke helt, hvad disse øine sagde. Men jeg:
forstod, at hun vidste alt: hvorfra jeg kom, hvad jeg havde
gjort, at én havde kaldt paa mig til de glade menneskers livr
og at jeg havde lydt raabet og gaaet fra hende, min søster, som
havde set Gud.
Og jeg blev liggende stille at se paa hende uden at tale-
Da sank hun ned ved min seng og skjulte ansigtet i sine
hænder. Jeg ved ikke, om hun græd; jeg tror det neppe.
Disse øine kunde vist ikke græde.
Da var det som dagene fra før sommeren kom til mig;
igien, én for én. De dage min søster og jeg fortalte hinan
den alt, hvad vi troede. Og mit sind bøiede sig mod de ti
mer, da vi gik sammen under alleen og i skovene.
Og det var som en bitter sorg steg op hos mig over at
disse dunkle dage nu var forbi. Jeg forsøgte at paakalde hende,
min nye elskede, som jeg jo til gjengjæld havde vundet; men
hun havde ligesom ingen magt over mig mere. Hun havde
en stund draget mig bort; men det havde kun været en rus,
den én drikker sig af vin. Og denne min gyldne vin jeg
kjendte den ikke mere nu, da mit inderste var rystet.
Og derfor, da jeg traf hende igjen, hun som havde beru
set mig, saa blev hun mig blot til noget, der bevægede sig,
noget jeg nødig vilde møde oftere. Disse øine, som skulde
være skjønne, disse hænder og disse røde læber de blev
mig saa underlig ligegyldige. Og da hun, uden jeg merkede
hvorfor, en stund efter gav sig til at græde, saa rørte det
mig ikke.
Men jeg begyndte alt de følgende dage at længes bort
fra midsommeren og mod den stormfulde høst. Og da sen
sommeren kom med mørkere nætter, gik jeg ud i tidlige
morgener, før solen havde splittet taagen, og jeg vandrede
længe under den gråa himmel og bag de gamle skove.
Og dog kan livet studom blusse for mine øine. Jeg kan
faa begjær efter at drikke af vinen, jeg en gang dråk af det
Saa reiste hun sig og gik langsomt ud bort.
571

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free