Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivar Aasen.
hos N— maaskee turde være det vigtigste, skjønt det i Grunden
kun var det samme som hos S— og H—, men disse Herrer
vare altid overlæssede af Forretninger og egne Anliggender.
«Naar mit Sind engang stilles efter sin lange, urolige og
vilde Gjæring, og Forstanden engang efter tusinde Forvildelser
kommer til en renere og bedre Anskuelse af Tingene i Ver
den, da vil en lykkelig Tid begynde.» Saaledes har jeg ofte
trostet mig seiv; men denne «lykkelige» Tid seer endnu ud
til at være langt borte. Mit Indvortes er endnu, som det
altid har været, et stormende Hav, en vild og brusende og
kogende Hvirvel af alleslags Tanker og Ønsker. Sindet
tumler saaledes rastløst omkring; det soger et eller andet
glimrende Punkt at holde sig til og dreie sig om. Det hef
ter sig med etslags poetisk Tilbedelse ved det Ædle og Skjønne
og Herlige i Verden ; det føler sig mægtigen tiltrukket af det
Ypperlige i Aandens og Forstandens Rige; det drives under
tiden af en stærk Længsel efter det Lys, som hersker i høiere
Samfunde, af en inderlig Hunger og Tørst efter de aandige
Nydelser, som gives der, hvor man kjender Verdenslivet, og
veed at samle dets Blomster; medens det paa den anden
Side hader Verdens Glimmer, elsker Naturen og det Natur
lige, og optændes af brændende Harme, hvergang den Ringe
behandles med Myndighed af den Mægtigere, den Eenfoldige
spotles af den Klogere, og den Simple foragtes af den For
finede, eller overalt hvor Overmodet vender sig mod den der
ikke har Kræfter til at vise det tilbage. Det indbefatter en
Mangfoldighed af Planer, der vel Alle i Grunden ikke gaae
ud paa stort mere end hvad der opregnes i det bekjendte
Vers: «Hvor saare lidet vil der til»; men det vil ogsaa
have Alt til at staae paa egne Been uden at støtte sig til
noget Fremmed ; i sin Foragt for al Stolthed nærer det dog
et eget Slags Stolthed, det ønsker ikke at herske og ikke at
lade sig beherske; det vil have Venner, ikke Hjælpere, vil
have Selskab, men blot med Ligemænd; det ønsker den Næ
ring og Fornøielse for Aanden, som kun fmdes ovenfor; det
ønsker den Simpelhed og Ligefremhed, som kun lindes neden
for; det er, kort at sige, en Afgrund af Ønsker, der staae
i Strid med Omstændighederne.
9de August
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
