Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Samfundsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
altfor nær for hans disciple tvertom at sætte individets
ret som det grundlæggende i samfundet. Hovedvegten blev
lagt paa den skaanselsløse kamp for den enkelte mod alle
andre, den sterkeres ret, eller som det i en sen form heder,
overrnenneskets særret, som ophæver de almindelige hensyn
til. medmenneskene.
I en bog Gensidig hjælp, som ifjor udkom i dansk
oversættelse, har den kjendte russiske samfundskritiker
P. Krapotkin søgt at vise, at man ikke kan faa øie paa denne
oprivende skaanselsløse kamp mellem alle i dyreverdenen
i virkeligheden. Verden er ikke fuld af halvt udhungrede
individer, som tragter efter hverandres liv. Tvertom viser
det sig., at de allerfleste høiere dyr lever i samfund, hvor det
ikke er den indb}rrdes kamp, men den indbyrdes hjælp, som
er det væsentlige. Han understreger sterkt alle de steder hos
Darwin, som omhandler, hvorledes der indenfor disse sam
fund tinder et samarbeide sted, som skyldes en udvikling af
saadanne intellektuelle og morakske egenskaber, som sikrer
arten de bedste livsbetingelser. Det bliver ikke nødvendigvis
de fysisk sterkeste, heller ikke de listigste, som er de bedst
skikkede i kampen for tilværelsen, men derimod de, som for
staar at slutte sig sammen til gavn for det fælles samfund.
«De samfund, som rummer det største antal af medlemmer
med de sterkeste sympati-følelser, vil trives bedst og faa mest
afkom.» Krapotkin har samlet en række eksempler paa
dyrelivet, fra myrernes yderst merkværdige samfund til fugle
og pattedyr, for at dokumentere sin sats, at indbyrdes hjælp
er en gjennemgaaende faktor i udviklingen ligesaavel som
den indbyrdes kamp. Selskabelighed det vil sige dyrets
trang til at være sammen med sine egne kjærlighed til
selskab for selskabets skyld, og «livsglæde» spiller en større
rolle i det daglige liv end den fortvilede uafbrudte kamp.
Alle dyr lige fra insekterne til fuglene og til de høieste patte
dyr holder af at lege, slaas, erte hverandre. I mange til
fælde er legen hos de unge en forberedelsesskole for det
senere liv, som børnenes leg med bue og spyd. Men ofte
er det lige frem et udtryk for et overmaal af kræfter,
overstrømmende livsglæde. Og der indgaar stadig en trang
til selskabelighed, som der kun er faa undtagelser fra hos
de høiere dyr. Enten det er et udslag af frygt for en fare
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
