Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Samfundsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker
som den gjensidige advarsel beskytter mod eller et ud
brud af glæde, fordi dyret føler sig sprækt, na.vn.lig hos unge,
eller det er en trang til at give et overmaal af følelse eller
kraft luft, saa ser vi, at trangen til at meddele sine indtryk, til
at lege, passiare eller at være i nærheden af andre beslegtede
væsener, gjennemtrænger hele naturen, og som enhver anden
fysiologisk funktion er et udpræget træk i livet og bevidst
hedsfølelsen.
Man behøver ikke at have seet meget til dyrelivet for at
indse rigtigheden af dette. Det kan siges, at det beror paa
samme indskrænkede syn paa tilværelsen som menneskets
«dans imellem grave». Døden, undergangen i kampen for
tilværelsen, bliver dog det visse og almindelige, man kommer
ikke fra det faktum, at der sættes langt, langt flere i verden,
end der slaar sig igjennem til moden alder og forplantnings
dygtigt afkom. Alligevel gjælder det for individet, at det per
sonlig lever et liv, som bliver mere fyldt af livsglæden end
af dødsfrygten, at dette er det normale forhold som det
ogsaa er det eneste sunde, livsfremmende og artsbevarende,
da livsfunktionerne seiv kræver, at de ikke bliver lammet af
stadig deprimerende affekter.
Det er utvilsomt paa rette sted, at Krapotkin fremhæver,
at der leges, danses og synges langt mere i verden, end
pessimisterne blandt zoologer og moralister almindelig anei\
Det er ogsaa rigtigt, at den gjennemgaaende gjensidige hjælp,
samfundsorganisationen bliver stillet i forgrunden, mod en
almindelig opfatning af det oprindelige menneske som et
slags vilddyr hvad man vanskelig vil kunne vise noget
sidestykke til i naturen som var ganske blottet for etiske
begreber, og som hensynsløst gjennemførte tilværelseskampen
til dens yderste konsekvenser. Det kan endelig være fuld grund
til at bævde, at det ikke nødvendigvis er familiefølelsen,
som har dannet udgangspunktet for den sociale etik blandt
menneskene. Samfundet kan godt være ældre end den
sluttede familie, og udprægede sociale instinkter kan tænkes
udviklet som hos myrerne uden den egentlige moder
følelse. Man kan derfor ikke paa forhaand teoretisk slutte
sig til, hvad det er det rigtige, om det menneskelige samfund
med de dertil knyttede sociale følelser er udviklet af stam
men eller af familien.
603
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
