Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - I. Norges og Danmarks arv fra den store revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i stigende demokratisk utvikling. §
Efter den norske kunstutstilling i Kjobenhavn hosten 1906.
aandsliv: paa den spænding og den trang til utjævning mel
lem den oprindelige gamle norske kultur og den senere ind
førte dansk-norske den stærke spænding, som føles snart
sagt bak al norsk aandsutvikling og al norsk politik. Man
kan mene om disse forhold hvad man vil: de virker med
en naturlovs nødvendighet. Og en utjævning en fredelig
utjævning er en livssak for Norge. At det tidligere danske
adels- og embedsvælde har øvet et virkeligt tryk paa den gamle
norske grundstamme av vort folk, det er uomtvistelig og lar
sig ikke længer nægte: den vældige styrke i reaktionen mot
det tidligere tryk maaler med aritmetisk nøiagtighed styrken
av selve trykket.
Den norske odelsbonde, «naturens søn», som de norske
embedsmænd med den dansk-norske dannelse og de Rous
seau’ske idealer satte ind i grundloven av 1814 som en av
landets bærende kræfter, har fulgt indbydelsen til at træde
ind i det politiske liv, senere efterfulgt av hele det brede folk
Norge staar nu klovet i sit sprog og i sin sprogutvikling.
Men ikke Norge alene. Hver norsk mand og kvinde er
mere eller mindre klovet i sin egen sprogbevidsthed.
Hvad betyr dette? Det betyr paa ingen maate, at Norge
savner kultur, eller at den norske dannelse ikke eier egen
artede og fortrinlige grundelementer. Men det betegner dog
en vis usikkerhet i selve den harmoniske selvutfoldelse paa
et av dannelsens centralpunkter, en usikkerhet netop ved de
æstetiske sider av dannelsen. Og der er sikkert en dypere
sammenhæng, end man i regelen er sig bevidst, mellem disse
eiendommelige sprogforhold i det nye Norge og kunstens og
den kunstneriske kulturs ufærdige og usikre vilkaar i vort
nybyggersamfund .
I omfattende kunstnerisk kultur, i ordnede kunstforhold,
i almen agtelse for kunstens menneskeværd i alt dette som
betegner kunsten rotfæstet og indforlivet i et folk, har Dan
mark et forsprang for Norge vi kan uten overdrivelse
si paa et halvt aarhundrede.
Til den dag idag i 1907 eier den norske stat ingen insti
tution til at utdanne sine malere og billedhuggere. En plan
om en fri kunstskole omkring mitten av 80-aarene, som Johan
Sverdrup hadde tænkt at støtte, gik tilbunds i bølgerne om-
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
