Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - I. Norges og Danmarks arv fra den store revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og jeg fristes til at skjæmte
Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906.
Dette er for mig Danmark, saaledes som «det velhavende
og velnærede bourgoisie» efter revolutionens uro har sat sig
makelig til rette i sin stue. Denne jævne, trygge kulturarv,
denne lune hygge i de danske hjem, i Eckersbergs fortræffe
lige portræt, er som en levende illustration til hvad jeg tid
ligere har sagt om Danmarks arv fra revolutionsaarhundredet.
Og motsætningen mellem Eckerbergs portræt av madame
Schmidt og Dahls bjerketræ i storm; mellem «den beskedne
Eckersberg» (det var Dahls uttryk om sin høiagtede ven),
grundlæggeren av Danmarks nye malerkunst, som sitter
lunt inden sine egne fire vægger og Dahl, grundlæggeren
av den norske malerkunst, som ute i det fremmede blev den
geniale skildrer av Norges fjeldnatur —: i lys av denne
store motsætning er den følgende kunstutvikling i de to søskend
lande siden skilsmissen allerede skissert efter væsentlige hoved
drag —.
Madame Schmidt løser sig for mig fra al tid, og blir et
symbol ikke paa dansk aand, men paa en aandsretning
som stundom møter en i Danmark:
Denne trygge kultur, denne blankpolerte mahogni, denne
stramme strenge selvtilfredse mine hos madame Schmidt, den
gjør mig for et øieblik litt usikker som normand: det er næ
sten en tete å tete med en opinion, berettiget eller überet
tiget over saa meget av vort norske. Og jeg prøver at
være tankelæser, mens jeg ser strikkepinderne løpe mellem
den danske dames smaa butte fingre:
Disse normænd! disse normænd! deres kiv, deres maal
stræv, deres «slarv».
Hvad vi beundrer i dette billede av Dahl, det er geniali
teten. Først og fremst den kunstneriske genialitet: denne
fyrige, lynsnare, blinkende, glitrende aand det Wergeland
ske, som danske, efter min erfaring, ofte har vanskelig for at
værdsætte, og som er uadskillelig fra meget av det ypperste
norske.
Men dernæst —og ikke mindre • beundrer vi denne
fædrelandskjærlighetens genialitet, som straaler mot os av
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
