Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
.leg husker endnu den dag idag förklaringen han gav
mig av dette kunstneriske grundord. Han gav mig ikke for
klaringen i en logisk definition, som viste at han seiv hadde
gjennemreflektert begrebet, men som en grei og praktisk
kunstneranvisning. Tidligere sa han han tænkte paa de
ældre Diisseldorfere og paa sin egen Munchener-skole nåar
de skulde male en mand med rød kufte og blåa bukser, saa
malte de ikke kuften dyp rød og buksen dyp blåa i skyggen,
men de holdt baade den røde og den blåa skygge som en
ensartet brun tone.
I Harriet Backers næste billede paa utstillingen ifjor
Pariser-interiøret fra 1883, med lette reminiscenser fra det
farveskjønne valørmaleri hos den store Jan Vermeer van Delft
kunde man se den nye utvikling i fuld gang hos hollæn
derinden blandt vore malere. Efter slægtens avstämning, i type,
i kunstnerisk sympati er Harriet Backer hollænder.
Harriet Backers lærer, Eilif Peterssen, viser sig allerede
i osteri-scenen fra Sora fra 1880 som en avgjort til
hænger av det nye valørmaleri med modent overlæg og med
bevidste formaal. En tone av varmere kolorit, som er levnet
fra Miinchenerskolens beundring for de gamle mestre, øker
alene billedets maleriske skjønnet 1 .
For Eilif Peterssen seiv var ikke dette billede noget andet
end netop en studie, en opgave han bevidst hadde sat sig
for at bryte med det gamle og for at bryte ny vei det av
gjørende koloristiske vendepunkt i hans kunst.
Eilif Peterssen hodde, som bekjendt, sammen med Krøyer
i Sora, da han malte denne studie
Han hadde allerede hele motivet paa lærretet, da han og
Krøyer pludselig en dag tar en rask beslutning. De reiser
like til Paris for at se aarets salon - i tre dage. Saa var
de igjen i Sora i fitldt arbeide, Eilif Peterssen med sin osteri
scene, Krøyer med sit berømte billede «Landsbyhattemakere»
efter et motiv, som Eilif Peterssen hadde overlatt ham.
Man hører ofte blandt danske at Eilif Peterssen skylder
Krøyer sit koloristiske gjennembrudd.
1 Vi gjør ofte en lignende erfaring med billeder fra en betydningsfuld
overgangstid de danske har tilsvarende eksempler i Constantin Hansens
ungdomskunst fra omkring 1825, da Eckersbergs 113’e syn blander sig med re
cepterne fra gamle Lorentzens skole.
626
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
