Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
zarte drøm og sjælfyldte søvngjængerart den rene hverdags
lighet.
Hvad sier vor fælles fader Holberg om os normænd: «de
som ere gode» sier han «ere i høi grad gode, og de
som ere onde, ere i høi grad onde» det er fader Holbergs
skudsmaal!
Man skal i hvert fald ikke fråkjende den norske maler
kunst utprægede karakterer. Det er let nok at faa øie paa
mærkerne efter fremmed skole dansk, tysk Dusseldorf,
Miinchen, fransk naturalisme, eller den mere moderne im
pressionisme hos de forskjellige norske malere, ofte lagvis
endog hos liver enkelt. Men dette har langt fra hindret de
bedste de mest skarpskodde og mest levedygtige naturer
fra at utpræge en klar og stærk personlighet. Jeg tror det
trygt tør hævdes, at i forhold til sit omfang har den norske
malerkunst ikke færre fremtrædende kunstnerindividualiteter
at opvise end den svenske og den danske.
Det er ikke paa dette punkt for kunstnerpersonlig
heterne, at farerne og tåpene ved en emigrantkunst mærkes
mest følbart. Tåpene træffer stærkest og mest direkte hjem
mets eget kunstliv, blandt andet ogsaa av den grund at
et kunstforstaaende publikum vanskelig utvikles, saa længe
tyngdepunktet for det maleriske fremskridt væsentlig ligger
utenriks, og tilsyneladende i evig skiften.
Men ogsaa for den enkelte kunstner betegner den frivillige
utlændighet ofte et tap, en slags utgliden, netop hos flere
av vore første. For Heyerdahl, Krohg, Thaulow, Gulbrandson
Munch? har den nye utlændighet enten vært en følge
av kunstnerisk avsvækkelse, eller den fører til avsvækkelse.
Det synes saa.
Tar vi nu et oversyn over den maleriske utvikling i Norge
siden det avgjørende vendepunkt omkring 1880, da møter vi
først Sturm- und Drang-aarene under Frits Thaulows og
Christian Krohgs uvørne og aandfulde førerskap. Om disse
to flokket sig hele den unge skare uten væsentlig andre for
utsætninger end sin naive begeistring. Og Thaulow i sit «na
tionale friluftsakademi med fransk teint» ute i marken, og
Krohg i sin beskedne malerskole inde i Kristiania krævet
632
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
