Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn hosten 1906.
symfoni. Og jeg føler med Edvard Grieg: vi norske i vor
musik og i vor malerkunst, \i maa lære arkitektur.
Dette gjælder ikke Thornes dekorative kunst, jeg tænker bare
paa hans staffelibilleder. Hans dekorative kunst har netop
en meget strengt bevidst arkitektur, og hans symfoniske bruk
av farven eier endog en sjelden uttryksfuld og melodisk rik
evrytmi.
Den norske malerkunst og min egen selvutvikling har i
de senere aar fulgt noksaa avvigende linjer. Mens malerkun
sten rendyrker farven, og impressionismen fra dag til dag vin
der større omraade hjemme, har de store tiders store kunst
fængslet mig, endog middelalderens strenge alvor omkring
Cimabue (før Giotto). Er det noget som fanger mit sind for
tiden, saa er det den græske ungdomskunst før Fidias, efter
Perserkrigen, da man kunde utføre en broncestatue som vogn
styreren i Delfi, da man forstod som sjelden eller aldrig
siden i menneskehetens historie at spille med den vidunder
ligste følsomhet paa det mest begrænsede klaviatur.
Det er selvfølgelig ikke meningen med dette at hævde, at
vi skulde være færdige med impressionismen. Personlig har
jeg nu som før den største sympati for den aandfulde og ener
giske impressionisme, for den udmærkede impressionisme
kanske større end nogensinde. En høiere enhet av farve og
form er jo ingenlunde udelukket. Og endog som pointelisme,
i sin mest bevidst gjennem reflekterte retning, vil impressionis
men muligens kunne faa en stor fremtid, seiv for det monu
mentale maleri. Som bekjendt er pointelisternes teknik bygget
paa en fysiologisk beregning av forholdet mellem nethindens
nervefaser og farvetlækkerne paa lærretet. Overført paa mosaik
billedet, som jo kræver en lignende opstykning i farveruter
for sin teknik, skulde pointilismen kunne naa de skjønneste
monumentale virkninger. (Muligens er eksperimentet allerede
gjort, uten at det er kommet til min kundskap.)
Men vi ser jo ogsaa at malerkunsten har løpet linen ut
i denne bevidste og videnskabelig eksperimenterende retning.
Den har nu naadd den motsatte pol av sit utgangspunkt:
Indledningskunsten begyndte jo, som vi alle vet, med
det feilfulde og ufuldkomne erindringsbillede, ikke med det
637
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
