- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
648

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Bugge.
«Norge» og «nordmænd» begynder ved denne tid at komme
i brug.
Ogsaa andetsteds i Norge end i Vestfold havde enheds
tanken længe før Harald Haarfagres tid skudt vekst, fremfor
alt i Trøndelagen, hvor de otte trønderske fylker: Inderøen,
Sparbuen, Verdalen, Stjørdalen, Strinden, Guldalen og Orke
dalen udgjorde en samlet enhed, tråndheimr eller
«Trondhjem». Ens lov og ret herskede heroppe i Trønde
lagen, saa kaldtes fra alders tid trøndernes lovomraade, hvor
udsendinge fra alle de trønderske fylker havde sit fælles ting
paa Øren ved Nidaros og senere paa Frosten. Sammenslut
ningen mellem de trønderske fylker er vistnok ældgammel.
Thi alt i et gammelengelsk heltekvad fra 7de aarhundrede
nævnes trøndernes stamme. Men Trøndelagen havde
ingen fælles konge; det var nærmest, hvad vi kunde kalde
en forbundsfristat, kanske noget i lighed med den engelske
fristad eller med Gotland i gammel tid. Dette var vistnok
grunden til, at hele Norges samling ikke kom til at udgaa fra
det Trondhjemske, hvor dog i gammel tid landets hoved
styrke laa.
Har vi dette i minde, er det let at forståa gangen i
Harald Haarfagres samling af Norge. Havde han først vun
det Trøndelagen, var han i virkeligheden Norges herre. Paa
Vestlandet kunde nok kampen blive haard; men her herskede
vikingekonger og neskonger i hver bygd. Der var ingen
samling slig som i det Trondhjemske uden kanske i bygderne
ved Jæderen og Hardangerfjorden, hvor Harald mødte den
haardeste modstand. Erobringen af de trønderske fylker gik
let; for da Harald kom ned til Guldalen, fik han hjælp af
jarlen Haakon Grjotgardssøn, stamfar til Ladejarlernes mæg
tige æt. Ladejarlernes forfædre havde været jarler i Haaloga
land, hvor de synes at have boet paa Andøen; grener af
slegten havde siden lagt Namdalen og Ørlandet under sig.
Ved at vinde denne mægtige æt for sig var Harald i virkelig
heden blevet herre Nordenfjelds. Fra det Trondhjemske ud
gik Vestlandets erobring. Harald byggede sig en llaade, hvad
han ikke før havde eiet, og nu vindes lidt efter lidt Roms
dalen, Søndmøre og Fjordene.
Ingen anden del af Norge havde taget saa livlig del i
vikingetogene vesterud som bygderne i det sydvestlige Norge,
648

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free