- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
658

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredr. Paasche: Welhaven paa Thorsø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zacharias Møller!
(1 «Digte» 1839.)
Fredr. Paasche.
Hans eiendom Thorsø nævnes alt ved aar 1400 som en
anseelig gaard. Hele dansketiden nedigjennem var den ade
lig sædegaard. Den ligger overmaade vakkert til ved en
trang, dyb vik. Anden bebyggelse er omtrent ikke synlig fra
gaarden. Det kan ikke forundre, at netop Welhaven følte
sig særlig dragen til dette ensomme sted med de mange min
der fra gamle dage. Antagelig har han her tegnet det fint
udførte billede af Z. Møljer (1836). Hid søgte han ud efter Ida
Kjerulfs død i 1840. Traditionen siger, at sorgen ikke gav
ham ro til at stanse paa veien, og at han kjørte ind paa
herregaarden midt paa natten. Hans mere end 60-aarige
ven stod straks op og tog imod ham.
Welhaven pleiede at sende et mæcen-eksemplar af alle sine
verker til Møller. I «Digte» (1839) skrev han det nedenfor
gjengivne, for Møller meget smigrende tilegnelsesvers. Det
andet endnu bevarede digt er skrevet i anledning vennens
sølvbryllup i 1843. Underskriften bærer navnene J. Wel
haven og A. Munch. Traditionen siger med bestemthed, at
Welhaven er forfatter af de to første vers, Munch af de to
sidste. Og digtet seiv synes ikke at levne tvil om, at saa er
tilfælde.
Møller havde levet i et lykkeligt egteskab med sin hustru.
Hun var en lige stor ven af naturens skjønhed som han af
de videnskabelige sysler. Hun plantede de prægtige lindetrær,
som endnu pryder den store have. Om vaaren kom træk
fuglene og spiste af hendes haand.
Zacharias Møller døde i 1861, to aar efter sin hustru.
De ligger begravet ved Holms gamle kirke i Borge.
Imellem os har Aldren ingen Skranker,
Vi ere begge overmaade unge!
I disse Sanges Tonefald og Tanker
Min Sjæl har rørt sig som vor fælles Tunge!
658

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free