Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Et studenterminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven.
Hvo kommer der?
Ha, sikkert Tliorer Klake,
og det bliver jo ikke meget.
Professor dr. Yngvar Nielsen.
vor sjæl er fløitende
mens stjernehvælvene blunde;
men mer forpuppet i mit kvad,
med vaarlig gjøglende vinge,
for rosens alf under duggens bad
vi festpokalerne svinge.
Der blev grundet meget over disse linjers mulige dyb
sindige mening. Men ingen fandt den. Jeg garanterer for
øvrigt ikke, at denne tekst i alle dele er helt korrekt. I første
linje stod kanske: jubellyd, og i syvende er det muligt, at
alten var: tausheds alf under rosens blad, o. lign. Der var
maaske ogsaa lidt flere linjer. Men i hovedsagen giver teksten
det rette parodiske indtryk. Da saa mange af deltagerne er
i live, kunde der maaske skaffes et trykt eksemplar af de
afsungne sange, som kunde fortjene at trykkes op igjen.
Festen den 22de januar blev i de dage meget omtalt
inden akademiske kredse og kanske mere end forgjængeren
den 13de januar. Den var forøvrigt ikke den eneste i sin art.
Men efter 1865 døde de bort. Den sidste plan, som aldrig
blev udført, var at give et selskab, som Richard Petersen,
bodsfængslets direktør og medlem af teatrets direktion, skulde
forestilles at holde for distingverede repræsentanter af de
tvende instituter. Ved denne leilighed skulde der af bods
fængslets folk opføres en vaudeville, Hakon jarl. Denne var
allerede skreven af J. Sehønheyder og J. Vibe. Men jeg er
indrer ikke nu mere deraf end to Hnjer:
Den akademiske ungdoms flerhed stod i hine aar meget
kritisk og uafhængig overfor skandinavismen, som havde
sine tilhængere mellem de ældre. Vi tog vore forbehold og
vidste, at om det kom til alvor, var vi de, som skulde til
Slesvig. Aaret 1863 bragte mange udsigter, som vi nøie
overveiede. Om hosten var det netop inden den af mig
nævnte kreds, at der vaktes opposition mod at fortsætte paa
de løftede talers vei midt ind i det alvor, som da truende
664
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
