Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Lappe-spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
behøver ikke at føre saa svært langt tilbage. I Lierne, ved
de store indsjøer nærmest søndenfor Tnnsjø var der i hvert
fald 8 faste, ikke lappiske opsiddere allerede omkring 1520.
Seiv her i Finlierne er derfor sikkert lapperne senere ind
flyttede som søndenfor. Herom levede endnu mindet i
18G9, efter en da optegnet beretning af presten Lund: «Mand
fortæller troe-værdelig, at Lapfinnerne, som meest ernære
sig ved tamme Rinsdjur, ved deris førsle Ankomst i disse Thrund
hjemske Fjælde (tilforn har dog været Finner, som levede
af Vilt og Vejde) udryddede paa en Dag og ødelagde Mand og
Qvinde med Børn i Vuggen udi Norlide, men dette Mord
revancerede en Mand i Sørlide boendis paa Estill» - - ved
Lenglmgen. Dengang nøiede de fremrykkende lapper sig
altsaa ikke med at gjøre skade paa eiendom «dog de
som overbleve i Fjældene lærte siden at give Kjøb ved Man
den paa Estill. Hvorlænge det skall være siden saadan
passerede, vides ej til visse. Men fra den Mand paa Estill i
Sørlids regner man nu for vist femte Leed in recte linea
descendente». Dette fører os tilbage til omkring midten af
1500-aarene. For at det virkelig var først paa denne tid,
lapperne kom søndenfor 65° N. 8., taler ogsaa, hvad Peder
Cia us sø n Friis fortæller i sin Norriges Beskriffuelse.
Vistnok er denne redigeret først i slutten af 1500-aarene, men
hvad han fortæller om nordenfjeldske forhold, hviler paa op
lysninger fra lagmanden Jon Simonssøn, som var født paa
Helgeland 1512, og tidlig kom derfrå. De gaar vel derfor
i virkeligheden tilbage til første halvdel af 1500-aarene. Han
opgiver som grænsen for lappernes udbredelse: nordenfor
Namdalen og Jemtland hvis nordgrænse netop gaar i
sammenhængende linje (ved 65 ° N. B.). Det kan ikke være
sjøfinnernes sydgrænse, han sigter til, for vel boede de
paa den tid endnu inde ved fjordbundene i Helgelands
fögderi, rimeligvis et godt stykke søndenfor Beieren, som var
deres sydligste bygd i 1598; men de gik ihvertfald ikke saa
langt syd som til Bindalen, som er gammel norsk bygd helt
inde ved fjordbunden.
Lapperne er derfor utvilsomt først i nyere tid kommet
søndenfor Nordlands og de svenske Lapmarkers grænse. De
historiske data svigter os, nåar vi vil forsøge at følge deres
ndbredelse længere tilbage. Her kan imidlertid steds-
670
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
