Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Lappe-spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
n avnene hjælpe os et stykke paa vei. Seiv om vi her
nord tinder mangfoldige egte lappiske stedsnavne oppe i fjel
dene, er dog alle navne paa steder nede ved kysten ogsaa
her laant fra norsk i og for sig allerede et bevis paa, at
lapperne ikke var de første paa stedet.
Sydover, hvor lapperne først kom i nyere tid, viser
det sig nn ganske rigtig, at de har faaet de norske navne i
nynorsk form, vi har Sallbu ikke Selabn, Mårråk ikke
Merakr, Sjkierdde Sjørdalen ikke Stjöradal o.s.v. Endnn i
Salten har vi Langovvo, Lango for Landegode, Gødjdja, Gø
øya for Goöey. Og vi har Vaakke for Vaagen. I Lofoten
har vi imidlertid Vahke for Vågar, Skanek (k er lappisk ller
talsmerke) for Skåneyar i Trondenes o.s.v. Da det gamle
lange a allerede i 1300-aarene begyndte at blive ndtalt som
aa, kan vi altsaa slutte, at lapperne allerede dengang var
naaet sydover til Vestfjorden, men heller ikke længere. Paa
et par hnndredaar skulde de altsaa have trængt 3 bredde
grader sydover, som de ogsaa brngte et par hnndredaar paa
de næste —fra 68°—65° i 1300—1500, 65°—62 c i 1500—1700.
Norsk befolkning er utvilsomt den hele vei ældre, hvor der
bor nordmænd nu. Strøget om Vaagsfjorden nordenfor 68 °
N. B. var allerede bebygget før aar 400 man har grave
fra romersk jernalder her.
Stedsnavnenes form viser os imidlertid mere endda. Seiv
i Finmarken, saa langt Norges grænser gaar nn, maa lap
perne være kommet efter nordmændene ved kysten, for
overalt her er de lappiske navne paa de vigtigere steder laant
fra norsk. Den norske bosætning naaede vel ikke frem til
Varanger før omkring 1300, men var altsaa dog hjemme ved
kvsterne før lapperne kom frem seiv om dette var skeet
oppe paa høifjeldet noget før.
Omkring 1200 nævnes nemlig la pp er ne først i de
historiske kilder, hos Sakse og i Historia Norvegiæ finner
ved kysterne nævnes vistnok længe og ofte før, men, som jeg
har vist andetsteds, er dette et ganske andet folkefærd, som
oprindelig ikke har noget med lapperne at gjore. Det er et
jægerfolk knyttet til kysten, som de skildres i Finmarken af
Ottar før aar 900. Lapperne havde derimod saa lidet greie
paa alt som vedkom sjøen, at de har maattet laane navn
paa hver eneste ting her fra norsk.
671
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
