Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
saafald, som P. Winge rigtig fremhæver, maa føre ind i
dekadencen, og som en fremtrængen i nationernes aandsliv
af det ikke-mandlige racepræg. Det skal kun bemerkes, at to
andre racer ligeledes reagerer typisk i dette forhold, Middel
havsracen er grusom mod dyr, den armenoide jødetype staar
uden forstaaelse, med had og foragt, ligeoverfor legemlig
idræt i det hele.
Er det imidlertid saa, at jægerlysten hænger uløselig
sammen med ariernes ridderlige racepræg, har man al grund
til at betænke sig paa at modarbeide den saasandt da
ens etiske instinkter er ariske. Ligesaa nåar man ser
agitationen mod den som et af de mange udslag af tilbøie
ligheden til at udjevne den psykiske modsætning mellem
kjønnene, gjøre kvinderne «emanciperede», mændene femi
nine. Det synes fuldt etisk at haabe, at norske mænd ikke
bliver saa feminine, at blodet ikke jager raskere gjennem
aarerne, nåar de hører losen glamme, paa hare som paa elg,
nåar de ikke føler, at livet netop er værd at leve, nåar hver
muskel samler sig smidig i fuldendt tilpasning, hver nerve
arbeider frit og fuldt funktionsdygtig under høieste anstren
gelse, med opbud af hver evne for at gjøre sig til herre i
den natur, de lever i og føler sig hjemme i.
For det skal huskes paa, at jægerlysten hos arierne ikke
er bare lyst til at dræbe. Han har absolut ingen grusom
hedsvellyst i sig, tvertom. Det er ikke engang bare idrætten i
det, at føle netop hver evne prøvet, den intense lystfølelse i
den dristige jagt efter stort vildt. Det har ogsaa et sterkt,
mere kultiveret moment i sig, nydelsen ved at føle sig fuldt
ud hjemme i naturen, forståa alle dens lyd og merker, vide,
at man hører med seiv, aktivt, i livet der, fuldt tilpasset til
milieuet. Vor natur landets som folkets gjør kanske,
at dette ikke træder saa idyllisk frem, som i den lykkelige
form dansken Boganis har udtrykt denne følelse. Men det
kan ikke negtes, at der netop i dette ligger en aandelig
væ r di, et tilskud til vor forstaaelse, vor kjærlighed til vort
land, som vi nødig bør miste.
Det kan siges, denne naturfølelse kan vindes lige rigt og
fint uden at udgyde blod som Jæger. Nu, seiv mener jeg
at have lidt begreb om, hvad det vil sige at være betaget af
norsk natur. Jeg har følt, hvor man kan blive vild af fryd
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
