Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
norsk natur. Og saajager de disse importerede dyr, med sin
europæisk fine «sport», ikke en, hvor det gjælder udholdenhed,
seighed, roligt og hurtigt overlæg, ikke en, hvor det gjælder at
kjende vildtets vei og vaner og hvert merke i den natur, det
hører hjemme i, ikke en, hvor det gjælder det sikre samarbeide
med den hund, som er ens daglige kamerat, og som man
seiv har indviet i jagtens hemmeligheder, men en larmende
klapjagt, som i det trange terræn driver det udenlandske
vildt sansesløst mod de bekvemme poster eller, nåar det
gaar høit, man skyder fasanerne madet op i bur som
kyllinger for ukjendte hunde, som aaret rundt eileis
höides dyrplagersk i indelukker. Jeg antager det i Norge er
strafbart at drive den fine franske dueskydning, lige krimi
nelt maa det dog være at blaffe løs paa de halvtamme
fasaner. Og dette ædle vildt beskyttes paa den vis, at
klubben holder udenlandske leietjenere som naturligvis
efter vink ovenfra snigmyrder forbrydersk bygdens hunde,
som uundgaaelig kommer ind paa terrænet. Det er sandt,
jeg har hørt om, at en af koryfæerne ogsaa var paa rugde
jagt. «Solen skinner vakkert om kvelden, katten ligger
doven udpaa hellen» eller nøiagtigere, solen var vel
netop gaaet ned, der var den velgjørende aftenstemning,
med maaltrostsang og rødstjertkvidder, som giver idyllen ved
rugdetrækket. Og katten hørte som den sad og malede
paa sin eiers frie, hjemlige grund tydelig med i idyllen.
Men for vor fine Jæger var den naturligvis dødens bytte.
Sligt er, nu ja, jeg skal indskrænke mig til at bruge udtryk
ket hjerteraat. Den slags fashionable sport i det hele hører
selvsagt ikke hjemme i Norge, den maa føles modbydelig
ikke bare for feministiske anti-jagt-sværmere men foragtelig
for enhver mand med sund norsk jægerfølelse.
Det er hjemlandets naturfølelse, som giver den virkelige
jagt værd, ikke blot som idræt, men ligefrem som kultur
moment. Jægeren er uden sammenligning seiv vildtets
hedste og mest aktive beskytter. Han vil være den sikreste
mand netop i arbeidet nu for at verne stykker af land med
urørt norsk natur, et arbeide som bør faa større fart i sig.
Det har saa i andre lande. I Danmark har man trods
opdyrkningens krav i det rige land med det ringe omfang
fundet raad til at afse store arealer haade af mose og hede
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
