Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Krogvig: Nye bøker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Krogvig.
Og hans ord faar magt, fordi de er husbondens ord. Han
seirer ikke ved sin argumentations intellektuelle overlegen
het. Det er en smal sak for hans samtidige som det vilde
være det for vore dages kulturrepræsentanter at fastslaa dette
menneskes barbariske, al civilisation fiendtlige tendenser ut
fra de tidsmæssigste og mest velbegrundede ståndpunkter.
Cancelliraaden argumenterer i det hele tat ikke, han flænger
deres ørkesløse hjernespind med sin vilje, der har bund og
fæste i de dunkle og stærke drifter, som uavvendelig har
bestemt livet for slægt paa slægt før ham, og som ogsaa for
dem, som kommer, skal skape vilje, handling og drømme.
Cancelliraaden er et jordbundet menneske, hans blods rytme,
dets tunge styrke, dets seige og sikre langsomhet, dets sær
egne grad av varme er samhørig med alt det, som er skutt
op av og lever paa den samme jord.
Hvad der hænder i denne korte fortælling er det ene,
at bonden et øieblik slaar gjennem cancelliraadens embeds
mandsham. Tryggve Andersens kunst lar i dette snare gløtt
læseren fornemme vigtigere og væsentligere ting end nogen
strævsom og omhyggelig psykolog kan belære os om gjennem
de spidstindigste undersøkelser og utredelser. Dette er intim
kunst i god mening, og det er denne kunst, som skulde være
kjernen i vor litteratur. Men den skapes ikke av omflytterne
og mdflytterne i et land, heller ikke av de nye lag. Den
forutsætter en levende følelse av kultursammenhængen i
folket.
Denne følelse er ikke meget levende hos den store
mængde av vore dages norske digtere. Evnen til at se og
fremstille i sammenhæng er som før sagt ikke fremherskende
i norsk litteratur for tiden. Naar det nyeste mesterværk skal
fastslaaes som aarets bok eller julens skjønneste gave, gran
des iet hvert fald kjendelsen paa andre egenskaper : globe
trotterlyrik og pensionatsvittighet, lappeerotik og præstejam
mer samt det nødtørftigste av hor og drukkenskap.
Av høstens bøker er der neppe mere end fem eller seks,
som vil bli staaende i litteraturen. Det er Hans E. Kincks
«Gammel jord», Tryggve Andersens «Bispesønnen», Ragnhild
Jølsens «Brukshistorier», Jacob B. Bulls «Østerdalskongen»
og Peter Egges «Hjærtet». Endelig, paa en plads for sig seiv,
Andreas Hauklands «Nybyggerhistorier».
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
