Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. II. Indenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
tidens store vandkraftanlæg, hvis betydning kan være langt
større end en banestump. Nu maa der jo rigtignok, hvor
vasdragslovens § 14 ikke kan komme til anvendelse, søges
kongelig tilladelse til udvidelse eller regulering af fosse og
strømme, saavelsom kanal- og dæmningsanlæg, forbygninger
eller andre arbeider i vasdragene i hensigt at nyttiggjøre
våndet i industriens tjeneste, men der var før loven af 19de
juli 1907, der nærmere skal omtales nedenfor, ikke adgang til at
opstille betingelser for en saadan tilladelse.
De her fremholdte synspunkter har i de senere aar ogsaa
gjort sig gjældende i vort naboland Sverige, hvor retsfor
holdene med hensyn til vandfald i det væsentlige er overens
stemmende med forholdene i vort eget land, idet den private
grundeiers ret til at disponere over det vand, som findes paa
hans grund, paa det nærmeste er den samme som etter norsk ret 1.
Disse synspunkter gjorde sig her allerede gjældende i aaret
1900 ved rigsdagens behandling af den kongelige proposition
om adgang til ekspropriation af grund til elektriske kraftled
ninger. Der blev herunder fremholdt, at retten til at anlægge
sterkstrømsledninger over anden mands grund burde være
afhængig af koncession fra staten, og at saadan koncession
blot skulde meddeles for begrænset tid, samt at der burde
fastsættes en aarlig koncessionsafgift, der skulde tilfalde staten
og for endel ogsaa vedkommende kommuner og grundeiere.
Ved lov af 27de juni 1902 blev det da ogsaa bestemt, at kon
cession blot skulde kunne meddeles for 40 aar, derimod ved-
1 Man har rigtignok i Sverige bestemmelser om den saakaldte «kungs
adra», der vedvarende skal holdes aaben for den almindelige samfærdsel, for
flødning og for fiskens gang eller andre almene øiemed og som, forsaavidt den
ikke er bestemt paa*anden maade, skal være paa det dybeste vand og beregnes
til en tredjedel af vasdragets bredde ved sædvanlig forekommende lav vand
stand; men det er vistnok en misforstaaelse, nåar man synes at tro, at den
svenske stat i egenskab af «eier» af «kungsädran» er «medeier» i de svenske
private vandfald, thi som allerede nævnt betyder den saakaldte «kungsådra» i
virkeligheden blot et forbehold om, at en tredjedel af vasdragets bredde om
kring sammes «djupaal» skal holdes aaben for den almindelige færdsel og flød
ning. Naar alt kommer til alt, kan man forsaavidt lige saa godt tale om
«kungsådra» i norske vasdrag, som der heller ikke i disse maa lægges utilbør
lige hindringer i veien for den almindelige færdsel eller flødning uden særlig
adkomst eller hjemmel i loven (kfr. vasdragslovens § 7), kun at denne
«kungsädra» ikke i Norge som i Sverige er indskrænket til blot at omfatte en
tredjedel af vasdragets bredde.
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
