Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Henrik Ibsen (Meddelte af Halvdan Koht) - Til Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
din hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.
Rom, den 9. Januar 1884.
Kære Bjørnson!
Breve
vore bøgers udbredelse og der gives teatre, som nægter at
opføre vore stykker. Folket seiv er bedst tjent med at vi i
vor fremtidige produktion ikke tvinges til at tåge noget hen
syn hertil.
Jeg håber derfor at Du ikke vil misbillige det skridt, jeg
har gjort. Jeg har simpelthen bedt om retfærdighed, intet
videre.
Bring din hustru vore bedste hilsener og modtag seiv
en gentagen tak fra
Tak for nytårs-brevet ! Og undskyld atjeg først idag sen
der Dig et svar. Du må ikke tro at jeg i mellemtiden har
gåt i tvil og overvejet sagen. For mig var der intet at over
veje; straks jeg havde læst dit brev, havde jeg svaret på rede
hand, og her er det.
Jeg hverken kan eller vil overtage nogen ledende stilling
ved Kristiania teater. Mine teater-erfaringer og erindringer
hjemmefra er ikke af den art at jeg skulde spore nogen
lyst til praktisk at opfriske dem. Jeg kunde visstnok føle
et ansvar og en forpligtelse i dette anliggende, dersom jeg
trodde at jeg som teaterchef kunde udrette noget til gavn
for vor skuespilkunst ; men derom mistviler jeg højlig. Vort
teaterpersonale er demoraliseret, vil ikke finde sig i disci
plin og übetinget lydighed, og derhos har vi en presse,
som altid er parat til at tåge de opsætsiges parti imod lede
ren. Dette er den fornemste grund til at vi ikke hos os,
som i andre lande, hvor de anarkiske tilbøjeligheder er min
dre udviklede, kan få noget ordentligt samspil at se. At få
disse tilstande afløst af noget bedre, tror jeg ikke vilde lyk
kes mig; dertil er de for nøje sammenhængende med vor
hele nationale livsbetragtning; og min lyst til den praktiske
teatergerning er derhos for ringe. Derfor vilde jeg under
ingen omstændigheder kunne befatte mig med de ting.
Men, kære Bjørnson, hovedsagen er jo desuden de n, at
det jo siet ikke er mig, som repræsentantskabet ønsker. Det
er jo Dig og ikke nogen anden. Hvor vidt de betænkelig-
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
