Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Abydos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ab3Tdos.
det, som Nilen ikke kan nå, alt det gule, grænseløse, der
glittrer og kaster genskin i luften, det er ørken, mod vest
den lybiske, og mod øst den arabiske.
På dyndbanken, som det faldende vand lader komme
tilsyne, sidder hist og her en enlig marabu på to stramme
ben, sænker næbbet og det skaldede hoved ned mod brystet
og ser så menneskelig sørgmodig ud. Hejrer spanker og
pelikaner gram ser i mudderet, og inde fra durrahmarken fly
ver ibis-fuglene op som en flok hvide duer.
I vel en time har vi havt Girgehs smekkre minareter
foran os; men det tager tid at nå derhen; thi floden gør
mange krumninger. Endelig, henimod middag, svinger vi op
og lægger til. De tre andre dampere, der gik langsommere,
og som derfor allerede aftenen i forvejen havde brudt op fra
Quenneh, lå med sine dahabier eller slæbbåde fortøjet uden
for byen.
Det var et broget billede, som her foldede sig ud for
os. Europa og Orienten i malerisk blanding. Lige op for
os stod en rank minaret og gløded i sollyset. Tæt ved
havde vi ruinen af et koptisk kloster, hvoraf hele forsiden
var raset ud i floden. For resten araberhytter, grusdynger,
palmer og sykomorer. Inde i klosterruinen havde en egyp
tisk kaffevært indrettet sig; gæsterummet var udenfor under
et tag af vissne palmegrene. Her er stor forsamling; lange
skæg og lange piber er fremherskende i gruppen; lang öster
ländsk taushed og lang europæisk snak ligeså. Og bekendte
ansigter er der imellem. Han, den smukke brunøjede mand,
der i nogen frastand så slående ligner Abdel Kader, og som
ikke er fri for at kokettere lidt i sin klædelige silke-koffie og
hvide stribede beduin-burnus, det er arehæologen Lenormant.
Ved siden af ham, kvik og venlig, med rød fez og himmel
blå flanelsbluse, sidder dr: Isambert, Egyptens Murray og
Bädecker i e n person. Den lille fine hvidhårede mand, uden
parasol og med filthatten nedslået som Kilian i Ulysses von
Ithacia, er Kemikeren Ballard. Ude paa den yderste skrænt
af stranden står dr. Bertholet, undersætsig, robust og jovial,
og har tusende nyheder at råbe ombord til os. En dame
glimrer som eneste exemplar iselskabet; dragten er i euro
pæisk smag og omfanget i orientalsk. Det er naturligvis
madame Collet, pariserinde og literatrice. For øjeblikket er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
