Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Abydos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Samtiden. 1908.
Abydos.
syntes de stod for mig, alle de mange derhjemme, som år
for år gør sin stille gerning, alle de, som har behovet og
længselen udåd, men som dog må forsage og træde dagenes
møllehjul til ende. Nå, det varede ikke længe før jeg
måtte erkende at vi også havde vort kors at bære; thi det
led over midnat og det var på tiden at søge ned i pine
rummet med mosqitoer indenfor og snorkende politisoldater
for dørtærskelen.
Klokken halv fem næste morgen lød vækkersignalet om
bord. To negre, vore tjeneres tjenere, gik skibet rundt og
anrettede en forfærdelig allarm med stegepander og ildtænger.
I en fart blev toilettet og morgenfrokosten besørget. Det var
endnu mørkt men med en svag dagskimmer mod øst. På
strandbredden skimtedes en forvirret klynge af æsler, heste,
kameler og arabere, der var tilsagte for at befordre os til
Abydös. Hver valgte sig et dyr og en fører, og enkeltvis eller
i mindre flokke brød selskabet op. Jeg havde fået fat på et
vel sadlet æsel med en dertil hørende araber, som havde til
egnet sig nogle ord af lingua franca, og for hvem jeg således
ved hjælp af italiensk til nød kunde gøre mig forstået.
Vi tog vejen sydover, med Nilen på vor venstre hand
og var i få minutter ode af byen. En, tør stenet slette ud
bredte sig for os; grupper af palmetræer skimtedes utydeligt i
morgentågen, og stjernerne blev alt blegere og blegere. Efter
vel en halv times ridt kom vi til en kanal, der var gravet
tvers over sletten, og hvor vi, på en færge af det aller oprin
deligste slags, synkefærdige og i den mest halsbrækkende for
virring, dyr og mennesker om hverandre, skibedes over til
den modsatte side. Her fortsatte vi vor vej på et endeløst
dige, langs efter en anden kanal, der danner en ret vinkel
med den forrige. Landskabet var meget ensformigt. Store
maismarker strakte sig hinsides våndet så langt øjet kunde
nå; en enlig sykomore eller en samling palmetræer ludede
hist og her ud over bredden, og i agerkanten havde en fellah
familje opslået sit brune uldne telt, hvor hyrdehunden stod
gøende ved indgangen. På digeskrænten klattrer en flok
geder. Grågule, med smale ansigter og skuldre, og med
ørerne langt nedhængende som korktrækker-krøller, har de
en slående lighed med rejsende englænderinder. En fellah
kvinde færgede over kanalen på en ejendommelig indretning,
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
