- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
132

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. I. Karljohan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edle Hartmann Schjødt.
sig større kontraster af byer end Stockholm og Kjøbenhavn?
der er det den vevre letlivede overfladisk-spirituelle køben
havnerjournalist, som laver lidt Paris i byen. Og i Paris er
det først og sidst pariserinden især la’femme mariée, la
femme de trente og den udmaiede kokotte, som gir denne
by dens særegne festivitas. I Frankrige skjælder de heller
aldrig en mand ud for en kjærring som i de nordiske lande.
Men i Kristiania der er det den ganske unge pige
«bakfisken» som præger byen. Og paa «Karljan» der er
hun født og baaren.
Ja vor verdensberømte bakfisk med den verdensberømte
flette og den verdensberømte jargon. Vor ellevilde bakfisk,
vor stolthed, vor ærgrelse og vort kjælebarn, vor vakre
friske kjække ugenerte lidt for ugenerte bakfisk. Vor
muntre vittige næsepærete jargonsnakkende lidt for jar
gonsnakkende «aagidende» altfor aagidende! søtog
snille bakfisk. Som aker saa uvorrent i «Korketrækkern».
Som staar saa ypperlig paa ski. Som gaar saa slænget paa
sine velskabte ben. Som sætter sin røde mund paa vidt gab
og lar sin lystige latter trille fra hjertet. Som blir saan yp
perlig kone og mor med tiden. Er hun ikke komisk? Er
hun ikke søt?
Den bedste maaler for et folks kulturtrin er, mener jeg,
den grad af frihed, det tør gi ungdommen. Hos os har den
en frihed som vel neppe i noget andet europæisk land.
Meget har vi at takke fællesundervisningen for. Og meget
kanske mest skisporten. En duenna paa ski vilde
gjøre en for latterlig figur; hun vilde jo bli liggende igjen i
bakkerne. Og denne frihed har vor ungdom hävt siden
de berømmelige ottiaarene, da det moderne Norge blev grundet.
Der er ogsaa en ganske anderledes demokratisk aand
nu end for en tyve aar tilbage. Balselskabet «Föreningen»
denne gamle hypertiptop-snobbefine institution har
aabnet sine aristokratiske porte for adskillige førstegenera
tionspiger. Ja det hænder endog tidt, at descendenterne af
«den gamle kreds» betaler sin giæld og opforgylder sine slidte
vaabenskjold er det ikke saa, det heder? ved at gifte
sig med førstegenerationspigerne og deres guid. Akkurat
som disse europæiske hertugvrag, som søger sig en borgerlig
millionpige i Amerika.
132

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free