Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. I. Karljohan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Kom gaar vi paa musiken da, dere !
Kristianiakauserier.
Før i tiden var der altid en bestemt ung dame, som
uomtvistelig var «Kristiania skjønhed». Spør man nu, hvem
der er «skjønheden», faar man gjerne det svar: «Tja, der
er saa mange pene.» Og det er sandt: der er paafaldende
mange vakre damer i Kristiania.
Udlændingerne indrømmer ogsaa dette. Men de pleier
jo at ha lidt at udsætte. «Belles? Oui et hantaines anssi;
mais elles manquent de grace.» Saa skrev den franske
forfatter Hugues le Ronx for nogle faa aar siden, kan jeg
huske. Vel, kristianiadamen har ikke pariserindens talje,
hendes nette skotøi, hendes vel paatrukne handsker, hun
tripper ikke saa let, hun løfter ikke sin kjole saa graciøst
op, hun er i det hele tat ikke saa «snerten» ; nei meget,
meget mangler paa det. Men saa har hun heller ikke
pariserindens sminkede ansigt, ei heller hendes stereotypt
forbindtlige boulevardsmil, ei heller hendes stramme korset
eller sterke parfyme. Pariserinderne kan inddeles i fire for
skjellige lugteklasser. Nei den kvalme upersonlige «tine
damelugt» fins ikke paa Karljohan. Men det skal ind
rømmes sjelden er det at se en ung dame, som gaar pent
og fører sig elegant; hun slænger ivei uden tanke paa sligt.
Men det glemmes for det ungdommens og glædens brus,
som staar om hende. Kan hænde, at for megen dressur
bare vilde borttage den fart og det liv, som er den unge
kristianienserindes specielle tiltrækning. Hun er saa gaa-paa
glad, saa grei, saa uden indledninger, indvendinger, betænke
ligheder. Og hun ser en saa blankt og saa ret lige i ansigtet.
Hver dag imellem ti minutter over to og til fem minutter
før tre er der midt paa Karljohan. Naar da ikke musiken
spiller ved slottet, for da Hytter Karljohan didop med et
lite snk.
Ja se nu paa de tre leende og bonbonknaskende bak
fiskene der. Ti næst efter kadetter elsker bakfisken «bon
boner». Et hekto flødekarameller eller kandiseret ananas
eller gid ! en plade mokka, dere ! ja det er det deiligster
bakfisken ved næstefter kadetter. Og allesammen lider
de af en forresten høist underholdende og interessant
ulykkeligkjærlighed til naa til «Grev Danilo». Der ser de ham
paa den anden side af gaden, og de henfalder til en høirøstet
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
