Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. I. Karljohan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianiakauserier.
Jeg skal si Dem, siger den ene, jeg er igrunden et
friluftsmenneske.
Ja min mand og æ, vi passer igrunden saa daarlig
isamen, siger hans frue, som er nordlænding, for æ skal si
Dæm, at æ e no æt følæssesmænneskæ . . .
Men der møder vi byens fast ansatte sladrekjærring.
Han gaar og tisker med en elegant lidt ældre dame. De
ser hemmelighedsfuldt lystne ud.
Jeg frsikrsers Dem frsue, siger han paa sin flade
feminine maade, det vars æslæsk og rsiffon helt til
bunds . . .
Nu er klokken ti minutter over halvtre, og der er sort
af folk: officerer, yngre departementsfolk, mere og mindre
ledende politikere, lidt regjering, en og anden hr. og fru For
henværende, lidt storting, lidt diplomati, lidt frisindet geist
lighed, nogle yngre professorer, den aandfulde frøken Over
Ævne, pressefolk, digtere, malere, skuespillere, «samt en del
damer og herrer af societeten». De kjender den herretype,
som fins paa alverdens elegante boulevarder lidt engelsk
tilsnit, lidt gigerl, bänder paa fransk, roper «hællu!» i telefonen,
spiiler bridge. Han har «egentlig ikke» nogen stilling og ikke
noget privatliv; men trés-chic kommer overalt; rangler
med stor holløi, rider, har racehund, er buden paa fashio
nable jagtpartier «nedlægger» elgokser kortsagt: «er med».
Men som svigerson nei.
Ja nu maa vi vel tænke paa at gaa hjem til kjød
gryderne, klokken er alt «ti paa tre» paa universitetsuret.
Men hvad er det for en sur fyr, som kommer der? Jo det
skal jeg si Dem, for det er den merkeligste af allesammen.
Det er nemlig den herre, som ikke kan fatte, at Hauk
Aabel er morsom !!
Men de udenbys, som gjester Kristiania, de staar i
klumper omkring statnerne af Ibsen og Bjørnson, som de
siger alt det om, som de har læst sig til i aviserne ; de ved
ogsaa, at de skal gubbevarre sig over Wergelands støvler og
si, det er en skandale, at Johannes Brun anmodes om at gaa
kjøkkentrappen; men nationalteatret og rækesmørbrødene
paa teaterkafeen er de fornøiet med. Hjemløse vanker de
omkring blandt alle disse fremmede raffinerte mennesker,
og de gaar og smaaharsker sig over delte Kristiania, som
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
