Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: De nye mynter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liredo Morgenstierne.
gjennem tiderne længerc end de aller fleste andre gjen
stande og fortæller om periodens kunstneriske og tekniske
standpunkt, dens omsætningsforhold og meget andet, som
har værd for historikeren.
Men noget særskilt kom ved denne anledning til; særlige
historisk-nationale hensyn gjorde sig gjældende, som denne
gang gav udarbeidelsen af den nye myntrække større betyd
ning end f. eks. ved et almindeligt tronskifte. Efter 5 å 6
aarhundreders forløb skulde norske mynter for første gang
bære billedet af en norsk konge, som ikke tillige var konge
i et af nabolandene og regnede dette som sit hovedrige. Norge
skulde ogsaa gjennem sin mynt præsentere sig for verden i
sin nye statsretlige stilling som staaende helt paa egne ben.
Og de samme bestræbelser som f. eks. gjorde sig gjældende
i den nye konges valg af navne for sig og kronprinsen og i
ændringen af rigsvaabenet: bestræbelserne for at knytte traa
dene sammen mellem det nye Norge og vort lands middel
alderlige fortid, maatte naturligen tinde sit udslag ogsaa i landets
nye mynt.
Det var derfor en ansvarsfuld opgave, som blev lagt i
hænderne paa den sagkyndige komite, som finansdeparte
mentet for vel et aar siden opnævnte, og som bestaar af
direktør Grosch som formand samt af bestyreren af uni
versitetets myntsamling professor Stenersen, billedhugger
Utne, myntgravør Throndsen og forfatteren af nærværende
artikel.
Hvervet var særlig at* den grund vanskeligt, at der i vort
land i høi grad mangler tradition, opøvet øie og særlig ind
sigt paa dette omraade. Stemplerne til vore mynter efter
1814 har som den store regel været modellerede og tildels
skaarne i Sverige eller Tyskland, og det tør være den alrnin
delige dom, at resultatet har været tarveligt, og at myn terne
ikke mindst fra kong Oscar den andens regjeringstid har
været i høi grad karakterløse og kjedelige. Hvor undtagelses
vis norske kunstnere har været benyttede, som f. eks. Bergs
tien til Garl XVs større sølvmynter fra 1861 og 1862, hal
den manglende øvelse og fagindsigt, særlig i teknisk hen
seende, gjort sig sterkt gjældende. Noget lignende gjælder
medaljørkunstens, mynttekniken nærliggende, men dog i vig-
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
