Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Studentersamfundet og landets udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studentersamfundet og landets udvikling.
vækker begeistring eller harme mellem akademisk ungdom ;
men dette vil altid være mere tilfældig.
Og dog har vi vore alvorlige opgaver her. Og den maade,
hvorpaa vi skjøtter dem, vil i tidens fylde blive af betydning
for folkets hele udvikling. Det vil ikke hero paa, hvormange
af os der vil komme til at staa tilhøire og hvormange tilvenstre.
Det vil meget mere bero paa værdien af de impulser vi her
har modtaget, og ganske særlig vil det bero paa, om vi i vort
samvær heroppe har forstaaet at føle tiden paa dens pulsslag.
Jeg vil forsøge paa i ganske korte træk at holde op mod
hinanden landets udvikling og Studentersamfundets historie
siden dets stiftelse. Naar jeg væsentlig holder mig til landets
politik, ligger heri ingen underkjendelse af den mangfoldighed
af kræfter, der altid vil være i bevægelse i et folks udvikling.
Saaledes sprogbevægelsen. Det vilde føre paa afveie her
at indlade os paa, hvad der i denne bevægelse kan være
gjort af unødige overgreb og hvad der alene har været en
nødvendig følge af en naturlig udvikling. Men jeg skulde
meget ønske jeg kunde have henvendt mig til Dem iaften i
et sprog, der gav et mere egte og nlere klangfuldt udtryk for
norsk følelse og tankeliv. Søger vi imidlertid efter et fælles
speilbillede af folkets hele udvikling, kan vi visselig ikke tinde
noget mere omfattende end landets offentlige liv.
Vört samfunds første tid er tillige dets mest glansfulde.
Og over den lyser Henrik Wergelands navn. Af alle de
mærid, jeg kun kjender gjennem bøger, er ingen mig saa kjær
som han. Han var en kraftig og umiddelbar, en straalende lys
personlighed. Og han var et geni i kraft af sit rige, aalme
hjertelag. Som solen en vakker morgen gjennembryder og
spreder nattens taager, saaledes brød han gjennem folkets
uvidenhed og sløvhed. Han gjorde det, fordi han ganske
ligefrem lod sig lede af sit gode hjerte. Han elskede alt
levende, sin gyldenlak og sin hest, som han elskede menneskene.
Han var seiven fattigmand, men aldrig gik nogen i nød hjælpe
løs fra ham. Hvor han færdedes spredte han oplysning og
opmuntring rundt omkring. Kristianiagutterne kom til ham i
ilokkevis, og han laante dem bøger og gav dem gode vink.
Midtsommersaften satte han sig paa Veslebrunen og drog
med den jublende gutteskare op til St. Hanshaugen, hvor
han tog kammeratslig del i deres lege og deres fornøielser,
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
