Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - I. Romantik og naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Werenskiold.
For første gang klarlægger denne udstilling den organiske
vækst i et livsværk, som er et af det nye Norges betydeligste.
Udviklingslinjen i Werenskiolds kunst har kunnet synes
dunkel og de skrftende ståndpunkter paa forhaand naturlige
hos en saa sterkt rellekteret personlighed. Naar t. eks. den
«erklærede naturalist» i det senere er begyndt at gi sig af
med store dekorative billedserier og ornamental stilkunst,
kunde det se ud, som han gav slip paa alt, han i et langt
og rigt virke har kjæmpet for. Alligevel spores kun paa et
punkt i hans udvikling noget afgjort brud, forsaavidt som
der er tale om en bevidst opgiven af en anskuelsesmaade,
han aldrig senere er vendt tilbage til. Nemlig der, hvor det
store strømskifte foregik ikke blot inden Werenskiolds eget
slægtsled (Thaulow, Krohg, Munthe, Eilif Peterssen, Heyerdahl),
men hos flere af de ældre (Collett, 0. Sinding), paa det
punkt, hvor brydningen var sterkere end kanske ved nogen
anden anledning i vort aandslivs historie (det maatte da være
i «Dæmringsfeiden»), da henved 1880 to livsopfatninger
tørnede sammen i det politiske, religiøse og litterære liv: lev
ningerne af den skandinavistisk farvede romantik paa den
ene side og den radikale naturalisme med positivistisk grund
anskuelse og kosmopolitisk præg paa den anden.
1 vor malerknnst betegnes jo dette ved at indtrykkene
fra tysk kunst i Dusseldorf, Miinchen, Karlsruhe pludselig
afløses af den franske strømning. De brune galleritoner
banlyses og det intensive sollys slippes ind over billederne.
Kompositionskunsten fra ateliererne maa vige for gjengivelsen
af hvilketsomhelst stykke virkelighed. Trangen til øget lys
kraft og illusion førte til foragt for al fantasikunst, til hen
synsløs troskab mod virkeligheden. Og den franske natu
ralisme med sine strenge krav til karakter og lokaltone i
kunsten ledede i sin logiske konsekvens hele kunsterflokken
hjem til Norge igjen. Norsk natur og norsk liv maatte
males i Norge. Der eller ingensteds. Væk med emigrant
kunsten og søndagsmaleriet!
Det merkelige indtraf altsaa, at det moderne franske maleri
blev den nærmeste foranledning til vor kunsts nationalisering
og den mægtige tilførsel af kraft og særpræg, norsk kultur
derved fik. I denne bevægelse hjem igjen, som foregik i
aarene nærmest efter 1880, med det maal at gjøre kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
