Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - I. Romantik og naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Overhovedet fremkom vor romantik i billedkunst og i
digtning som produkt af en uægte krydsning mellem klassicis
mens aldrende skjønhedsideal og halvfordøiet folkepoesi.
Deraf dens ofte uægte klang i nutidens øre. Welhavens digt
ning er en fortrinlig parallel til Tidemands billeder. Seiv
Sundt-Hansens mere nøgterne og dybe bondelivsskildring
förekommer os nu underlig abstrakt og lidt usmagelig ved
sin anekdotiske fortællemaade.
Sæt saa op herimod Werenskiolds «Bondebegravelse»
vel det dybeste blandt norske folkelivsbilleder. Dets übarm
hjertige sanddruhed uden stænk af sentimentalitet viser en
ny tid med et haardere syn paa livet. Fra romantikernes
sværmeriskc og ilatterende afstandsholdning havde man i
kunsten som i politiken faaet bonden nærmere ind paa livet.
En saa saglig og klar redegjørelse for bonden og alt hans
væsen og en saa nuanceret iagttagelse af individerne var
aldrig seet før. De er tunglemmede og mindre plastisk fuld
komne end atelierbønderne. Men vi møder dem daglig.
Den norske bonde kjender ikke den klassiske skjønhedslinje,
som Tidemand vilde tvinge ham ind under. Her er ingen
arrangeret komposition, bare otte mennesker, som staar ret op
og ned ved en grav mod et duftende, solbelyst landskab
og alligevel saa fint beregnet. Farvens aftoning er fortrinlig
gjennemført med vidunderlig hel og klar virkning, fordi den
er iagttaget gjennem luftens medium. Det publikum, som
var vant til de «brune og behagelige» tarver, skar det friske
og sande lys i øinene. Paa os, som er opilasket med natu
ralisme, virker det ængstelig og stilfærdig mod meget, som
senere har seet dagens lys. Det fuldt gjennemførte tone
maleri ser man kanske endnu skjønnere i «Telemarksjenterne»
(ekspl. 1(S83 i Kunstmuseet, to varierede ekspl. paa udstillin
gen). Der er graaveir, og det dæmpede lys gir mere følsomt
skalaen i alt det skiftcnde grønne, den frodige dal ligger
svøbt i.
I værker som disse eller de vidunderlige perlegråa land
skabspoesier fra Kviteseid (udstillingen) har vi den typiske
Werenskiold fra 80- og 90-aarene hans klare og tænk
somme aand og hans milde lyriske sind. Som farvekunstner
er han mere harmonist end født kolorist. Hans spekulative
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
