Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - II. Den nationale indsats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Samtiden. 1908.
Erik Werenskiold.
Et klassisk billede af det moderne Norge har han git
i sine portrætter. Seiv har han været en af de drivende
kræfter i den store nationale udvidelsesproces, Norge har
gjennemgaaet i det sidste fjerdedels aarhundrede. Desto
dybere aandeligt slægtskab har han følt med de ledende aander
paa andre omraader. Han synes at ha fulgt en plan med
at ville gi sin samtids psyehologi paa den maade. Ibsen,
Bjørnson, Frika Nissen, Sophus Lie, Michelsen og en statelig
række forøvrig. En portrætmaler kan umulig lægge mere
ind i et hoved, end hvad der bor i hans eget. Derfor faar
det en ganske særlig værdi som en national skat, dette gal
leri af Norges store, skildret af en jevnbyrdig. Hans por
trætters kvalitet er forresten noget ujevn. Han har som
menneskeskildrer mindre af den digtende fantasi end af den
dybe og fine granskeraand, som følger sit otter ind i de
dunkle kroker af dets væsen og vogter paa hver trækning og
rynke, hvor en stump af en karakter kan ligge skjult. Han
føler rundt om paa overfladen og slaar med ét ned i dybet
af karakteren. Et portræt som det af professor Schønberg
(Bigshospitalet) er klassisk.
Den menneskekundskab og aandssmidighed, hvormed han
har git typer fra alle samfundslag, er ikke mindre end det
hjertelag, som har gjort hans billeder af barn til de skjøn
neste i vor kunst. Ingen det maatte da være Heyerdahl
har havt en dybere forstaaelse af deres væsens ynde. For
det oprindelige og ægte hos barn er i slægt med ham seiv.
Bag strengheden og den kjølige selvbevidsthed sidder inderst
i ham et lidet barn med smil og graad.
Werenskiolds digtende evne og trang til at søge den hjemlige
overlevering har samtidig git sig ndslag i to illustrationsvær
ker, «Snorre» (1899) og «Familien paa Gilje» (1903). Seiv
ætling at* en gammel norsk embedsmandsslægt har han gjen
nem barndomsindtryk følt sig tiltrukket af det henrivende
interiør fra aarhnndrcdets midte i kapteingaarden paa Gilje.
Han har søgt ned i et andet lag i norsk kultur end bondens,
af mere kosmopolitisk oprindelse, men med samme umis
kjendelig norske klang. Han har git et gløt ind i «en vis fin
Kultur fra de hvide Bygningers Beboere», som tidsalderens
skildrer Mauritz Hansen taler om, embedsmandskulturen
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
