Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Pariserkommunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PARISERKOMMUNEN.
IFrankrig løper en alvorligere politisk begivenhet sjelden
av uten blodsutgydelse, og blod sætter spor. Endnu den
dag idag mener en aandrik rnand, at franskmændene rettelig
bør inddeles i dem, hvis forfædre har henrettet, og dem,
hvis forfædre blev henrettet under den store revolution.
Men endda tydeligere er naturligvis saarene efter den sidste
revolution fra vaaren 1871, pariserkommunen. Endnu feirer
de revolutionære partier hvert aar kommunens fødselsdag,
den 18de mars. Og endnu staar i spidsen for Frankrigs
regjering den mand, «hvis politiske løpebane ligger mellem
mordene paa Montmartre og mordene i Montpellier», som
aviserne skrev, da Clémenceau i vaares kuet den sydfranske
vinkrig i blod.
Og er ikke den dag idag det det store problem for de
antimilitaristiske socialister: socialisme eller patriotisme ?
Skal man, nåar fienden staar i landet, ofre alt i fædrelandets
tjeneste, eller skal man utnytte enhver situation for at fremme
sine soeiale og politiske ideer? Det er et spørsmaal, som
kanske ikke endnn er fnldt aktuelt hos os; men det har alt
begyndt at stikke hodet op, og kan reise sig hvad dag som
helst baade her og i vore nabolande. For Paris’s befolkning
viste det sig vinteren 1870—71 og krævet svar, og det i saa
klar og ren en skikkelse, som de konkrete, historiske forhold
kun sjelden tillåter et almindelig problem at anta. Det kan
derfor kanske ha sin interesse at se paa, hvilke kampe det
gav anledning til, hvilken løsning det fik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
