Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Pariserkommunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pariserkommunen.
til oppositionen hjemme i Tyskland, ikke risikere endog at
faa skin av at sympatisere med oprørere mot den lovlige
orden.
Tyskerne valgte derfor, hvad der utvilsomt ogsaa val
det folkeretslig korrekte, ikke at blande sig i de indre franske
stridigheter, men holde sig saavidt mulig neutrale. Dette
betydde først og fremst, at Paris ikke kunde beleires paa
samme maate som et halvt aar iforveien. Gjennem de tyske
linjer stod kommunen i stadig forbindelse med utenverdenen,
byen kunde ikke uthungres, den maatte erobres. Og foråt
motparten skulde kunne indlate sig paa en erobring, maatte
den faa lov av Bismarck til at overskride det antal, 40 000
mand, der i den foreløbige fred var fastsat som maksimum
for garnisonen i Paris; resten av den franske armé skulde
været forpligtet til at bli staaende bak Loire. Det var preus
serne, som naadigst gav franskmændene lov til at føre en
indbyrdes borgerkrig.
Mens Thiers i Versailles samlet og indøvet en ny hær,
<den smukkeste armé, Frankrig har set», væsentlig bestaaende
av utvekslede krigsfanger, og mens hådet til og frygten for de
revolutionære parisere klemte nationalförsamlingens majoritet
stadig tættere om den uundværlige statschef forsøkte ogsaa
hovedstaden at ordne sig og berede sig paa forsvar.
Den 18de mars hadde centralkomitéen grepet magten.
Den begyndte straks at forhandle med levningerne av de
ordinære myndigheter, byraad og mairer, og man blev enig
om, at der skulde vælges et raad paa 90 medlemmer til at
lede byen og forsvaret, og det er egentlig til dette raad, ordet
«kommunen» er knyttet, det var det, som i sine forskjellige
kundgjørelser kaldte sig seiv kommunen.
I de 10 dage, som forløp, inden det nye raad blev valgt
og tiltraadt, og inden krigen mellem Paris og Versailles
endnii var kommet ordentlig igang, forsøkte velmenende folk
at mægle, men til ingen nytte deres anstrengelser løp til
slut nt i den rene fiasko. De «blåa», som de kaldles, i mot
sætning til de intransigente «hvite» konservative og de «røde»
revolutionære, lavet de mest haabløse demonstrationer. En
dag marsjerte en skare «ordensvenner» uten vaaben og under
ropene «ned med komiteen» mot Yendomepladsen, livor en
avdeling av nationalgarden med skarpladde geværer stod paa
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
